Vinho anvender cookies på siden for at kunne anbefale dig af vine baseret på dine og andres køb. Dataene er 100% anonymiserede og vi anvender ikke vore kunders identitet til at generere anbefalingerne. Du kan finde yderligere informationer om vores privatlivspolitik under vores Handelsbetingelser.
Indtast din søgning...
 
0
0,00 DKK

Jancis Robinson Vinglas (æske med 2 stk.)

  • Lev. 9-14 hverdage
  • Bedømmelse for Jancis Robinson Vinglas (æske med 2 stk.)
    Bedømmelse: 2.11 ud af 5 baseret på 22 stemmer
Produktet er endnu ikke anmeldt. Skriv en anmeldelse.
  • Pris ved køb af 1 Stk,895,00  DKK
Antal
Køb
Imponér dine gæster med smukke og superlette præcisions-glas fra vinekspert Jancis Robinsons hånd
Jancis Robinson x Richard Brendon Vinglasset 

Vinskribenten Jancis Robinson har altid været pragmatisk. Hun har de sidste 48 år arbejdet for at gøre vin så lettilgængeligt og nydelsesfuldt som muligt. Lige gyldigt om hun skriver om vin i Financial Times, er medforfatter på Den store vinbog (Vinbiblen) eller rådgav Dronning Elizabeth II om hendes vinkælder.

I sin præsentation af universalglasset, forklarer hun f.eks. aldrig har forstået at man serverede hvidvin i mindre glas end rødvin. Mange hvidvine er jo lige så aromatisk delikate som rødvine og har derfor brug for en større kop for at komme til udtryk. Og, tilføjer hun, hvem siger også at man skal have serveret mindre hvidvin end rødvin ?!

Tendensen blandt særlige vine, som champagne og sherry, er også at vinmagerne plæderer for at man serverer deres vine i ganske "almindelige" vinglas: Olivier Krug har faktisk en kampagne kørende mod at servere hans champagner i flute-glas, Jesús Barquín beder bønligt om at man serverer hans fine sherryer i vinglas o.s.v. 

Så da Jancis skulle udforme sit eget universalglas sammen med den britiske designer Richard Brendon, formulerede hun følgende krav til glasset:

- En ultratynd kant, så smagerens kontakt med vinen bliver så intim som muligt
- En stilk der er lang nok til at folk med endog store næver kan slynge glasset komfortabelt, uden at påvirke vinens temperatur, men tyk nok til at den ikke knækker og kort nok til at gå i en almindelig opvaskemaskine og kunne stå i et almindeligt køkkenskab.
- Robusthed i forhold til maskinvask. 
- En fyldig kop der fanger alle de essentielle aromaer og tillader at man kan slynge kraftigt for at få dem aktiveret, uden at man risikerer at vinen ryger ud over kanten, men ikke så bred at man ikke kan have glasset i ovennævnte almindelige køkkenskab, og heller ikke så bred en kop at det ser ud som om man er nærig, når man hælder op :)
- En åbning der tillader folk med store næser at få næsen ned i glasset, men ikke så bred at man kommer til at skvulpe vin ud over kanten.
- En volumen der giver en maksimal overflade ved en gennemsnitlig opskænkning på 125 ml.

Vi mener alt det ovenstående er lykkedes! Og vinglassets runde kurver er en æstetisk fryd. Vi skal aldrig have andre glas i huset! 

Mundblæst blyfrit krystal.
ø9cm, H22,4cm
Ideel servering-størrelse: 125 ml.

Se hele glasserien fra Jancis Robinson
Varenr.:
Kunder købte også
Trustpilot