Vinho anvender cookies på siden for at kunne anbefale dig af vine baseret på dine og andres køb. Dataene er 100% anonymiserede og vi anvender ikke vore kunders identitet til at generere anbefalingerne. Du kan finde yderligere informationer om vores privatlivspolitik under vores Handelsbetingelser.
Indtast din søgning...
 
0
0,00 DKK

Fokus på Field Blends

Field Blend kan for mange være svær størrelse at få styr på.
Hvorfor i alverden blande druesorterne på marken, og ikke bare vente til de kommer ind i vineriet, hvor man selv kan bestemme blandingsforholdet?
Svarene er ligeså komplekse som field blends, men læs med her og få nogle af svarene på det der er en stor del af det nordlige Portugals vin DNA.
Field Blends er noget af det, der adskiller det nordlige Portugal fra meget af resten af vinverdenen. Ikke bare blandes druesorterne i vineriet. De blandes også på marken. Men hvorfor? Hvad er meningen? Og bliver man ikke bare mere udsat for udsving fra år til år, når man ikke tager magten over blandingsforholdet?
Svaret er ikke et enkelt svar, men er påvirket af mange faktorer. Men et faktum er det at man i flere hundrede år har kendt til field blends i hele verden. Field blends er i virkeligheden fortidens svar på kvalitetssikring. Bønderne blandede sorterne på marken, sådan at nogen blev plantet for at sikre syre, andre frugt og atter andre farve. Men mens man i det meste af resten af verden er gået over til at plante de enkelte sorter på egne marker og som regel også vinificere dem hver for sig, så har man i Douro og Dão (og i et par andre regioner særligt Californien og Australien) holdt fast i de gamle metoder,

Og måske vidste vores forfædre faktisk mere om sorternes indbyrdes forhold end vi gør i dag. For faktisk kan det virke som om, at fields blends faktisk mindsker sårbarheden ifht. vejrets luner fra år til år. I hvert fald er producenterne i Douro og Dão i stand til at fastholde høj kvalitet, selv i meget vanskelige år som 2014 og 2018.

I 2014 var sommeren tør, men frem mod og under høsten begyndte det at regne, så for mange var det en kamp mod vandet at få bjærget høsten uden at for meget gik i forrådnelse.

2018 var derimod kølig og relativt våd gennem hele foråret, og sommeren kom aldrig rigtigt på banen. I løbet af sommeren talte vi med flere af vores producenter der klagede over at det var varmere i Købehavn end i Douro - hvilket da også var sandt. Så modningen var forsinket da varmen kom i midten af august - og da kom den for alvor. Temperaturen steg fra midt i 20'erne til midt i 40'erne på bare 3 dage. Resultatet var at druerne flere steder blev forbrændte, og rigtigt mange fik reduceret deres høst med op mod halvdelen af udbyttet fra de forrige år. Men interessant nok var der stor forskel på hvor hårdt producenterne blev ramt hvis de havde satset på sorterede og ordnede forhold med en række udvalgte sorter, eller om de havde bekendt sig mere til tilfældet og havde mange blandede sorter på deres marker - og det faktisk i begge tilfælde. 

For forskellige druesorter håndterer forskellige klimatiske udfordringer forskelligt. Og når de er blandet på marken reagerer de aldrig helt ens på vejrets vilkårlighed. Så mens nogen sorter næsten gik til i 2014 og andre i 2018, så var der også nogle sorter der faktisk lavede rigtigt gode resultater. Så på den måde kan et field blend være med til at styrke modstandsdygtigheden af den samlede produktion.

Et andet forhold som særligt økologer og biodynamikere har vidst i efterhånden en del år, er at multikultur er med til at forøge produktionen, fordi den sikrer at der forbliver næring fra forskellige plantearter i og omkring markerne. Men det gælder faktisk også for forskellige druesorter, da de har forskelligt forhold til hvilke næringsstoffer og vandmængder de har behov for på forskellige tidspunkter. 

Endeligt tiltrækker forskellige sorter forskellige bakterier. Rigtigt meget tyder på, at det for producenter der sværger til naturgær også har en betydning for kvaliteten af gæringen og dermed i den sidste ende også for kvaliteten af den endelige vin. Så måske forholder det sig faktisk sådan at vores forfædre havde styr på meget, som vi i mellemtiden har glemt. Ihvertfald virker det - og der kommer rigtig dejlig vin ud af det.

Vi sætter jævnligt fokus på field blends i vores weekendsmagetema, følg med i hvornår i vores nyhedsbrev.

Se alle artikler her
Trustpilot