Vinho anvender cookies på siden for at kunne anbefale dig af vine baseret på dine og andres køb. Dataene er 100% anonymiserede og vi anvender ikke vore kunders identitet til at generere anbefalingerne. Du kan finde yderligere informationer om vores privatlivspolitik under vores Handelsbetingelser.
Indtast din søgning...
 
0
0,00 DKK

    Ingen varer fundet
   
er lige så forskellige som Portugals vinregioner. Vi har en lille hobbyproducent, der laver et par tusind flasker om året fordi "jorden lægger op til det", og vi har en samling af vinproducenter i Vinho Verde der arbejder sammen om at lave fantastisk vin, med en flad ledelsesstruktur der har sin helt egen skønhed.
Vi har vinproducenter fra det kølige og frugtbare Nord, fra Vinho Verde-regionen, vi har vin fra det hede sydlige Alentejo og vi har vin fra Lissabons friske kystklima og meget mere.

Nogle af vinmagerne er også ønologer, andre har "flyvende ønologer" der kommer forbi på kritiske tidspunkter og retter til, mens endnu andre tager kollektive beslutninger i et kollegialt råd af ønologer.

Fællesnævneren er typicitet hvad angår regionen, såvel som druesorter; respekt og forståelse for tradition uden at det forhindrer i at forbedre og udvikle; respekt for naturen, samt en egensindighed der betyder at der er en klar linje i vinfremstillingen og ikke en ustadig skiften efter de nyeste modeluner i vinens verden.

Det er altid en fornøjelse at komme på besøg hos vores vinproducenter og smage på de nye årgange og høre dem fortælle om, hvad de oplevet gennem årets vincyklus, hvad det er af naturens luner der har medført lige netop den høje syre eller den lange eftersmag af eucalyptus...vi har i lang tid haft et problem med ordet "storytelling", fordi vi oplevede det som synonym for "verbal fis i en hornlygte", men vi oplever i høj grad, hvordan mange vine netop kræver at man kan fortælle deres historie, ikke om vinmagerens fortræffeligheder, men hvad der er den enkelte vins eksistensberettigelse, dens adkomst og dens anvendelsesmuligheder. Det er små skabelseshistorie og det sker mere end en gang at vi får gåsehud...

Mange af producenterne er gået hen og er blevet venner med tiden, men vi holder os stadig for øje at vi skal kunne se vores kunder i Danmark i øjnene og tilbyde dem en korrekt relation mellem pris og kvalitet. 

Og så glæder vi os sindssvagt til at verden åbner igen, så vi kan have alle de spændende producenter på besøg, de har næsten allesammen givet tilsagn om at de vil komme til Danmark, og vi skal holde Winemaker's dinners og tekniske smagninger og intime smagninger hjemme hos os på Christianshavn og alt muligt andet vidunderligt når det bliver muligt ! Så abonner på vores nyhedsbrev, så du får at vide, lige så snart de kommer !
Trustpilot