En moderne vinregion verden ikke har opdaget (helt) endnu

Vinregonen Vinho verde byder på lette, friske og, i virkeligheden, meget trendy bordvine. De har bare gjort det længe før det blev moderne. Der er meget at opleve, særligt til de spæde forårsgrøntsager f.eks. hvidvin på druesorten Loureiro til de første hvide (rå!) asparges, til vegetariske retter (her spiller Avessoens fedme) eller til citronsyrlig Alvarinho til friske skaldyr. 

Man kan diskutere om det er kikset at vinregionen har navn efter en vintype, for det skaber en vis forvirring hos forbrugerne. Dertil kommer at store industrielle producenter af konsum-Vinho verde tilsat kulsyre (!) tegner billedet af vinregionen udadtil, uden at behøve at skrive kulsyren på etiketten. 

Derudover laves der mousserende vine (f.eks. på Alvarinho og Avesso), roséer og fadlagrede hvide med lagringspotentiale

Vinho Verde dækker det nordvestligste Portugal fra Minho-floden (og grænsen til Spanien) i nord, til Porto i sydvest og Vouga-flodens breder i syd. Rent administrativt falder området nogenlunde sammen med Minho-regionen. 

Med sine 21.000 hektar er det den største beskyttede vinregion (Denominação de Origem Protegida) i Portugal. De dyrkede områder følger skrænterne langs de store floder, der gennemskærer området på vej mod Atlanterhavet. Jordbunden består hovedsageligt af granit, og på grund af havets nærhed, er klimaet ganske ofte lidt køligere end i resten af landet, hvilket igen bidrager til den høje frugtbarhed, der kendetegner hele egnen.
 

Vinho Verde har syv underregioner: Monção & Melgaço, Lima, Basto, Cávado, Ave, Amarante, Baião, Sousa og Paiva. Den mest berømte er nok Monção & Melgaço, den skønne hyperaromatiske Alvarinhos hjemegn helt i nord tæt på den spanske grænse.