Så derfor er det dig der bestemmer hvad du skal drikke. Punktum.
Det svære kan være at finde lige det, man allerbedst kan lide. Men alle kan lære det. Det kræver tid og tålmodighed, og en systematisk tilgang, særligt i starten, og måske også et par sproglige dåseåbnere, men så venter der også et langt og tilfredsstillende vinliv bagefter.
Det kan godt føles lidt angstprovokerende at vi hos Vinho ikke tager vinguru-kasketten på og dikterer hvad der er godt og hvad der skidt. Men vi vil gerne holde dig i hånden mens du træder ind i et vinliv hvor dine egne smagsløg er GPS, og vi vil også gerne hjælpe dig med at holde fast i både dine egne ord men også tilføje et mere normativt vinsprog til at beskrive det du søger. Begge dele er vigtige, for at du kan få lige præcis det der gør dig glad i vin-sammenhænge, lige meget om det er restauranter, vinbutikker eller vinfestivaler.
Kom ind i butikken og lad os tage en snak om, hvad det er du godt kunne tænke dig, der var mere eller mindre af i din næste vin og til hvilken pris. Hvad er det for en situation eller mad vinen skal passe til? Hvad det er du gerne vil opleve? Eller er det måske en vin-fordom du gerne vil have rykket ved? Vi har altid åbne flasker af forskellige vintyper du kan smage på og det er som regel det bedste udgangspunktet for en snak om vin, helt nede på jorden, med dig og din oplevelse som omdrejningspunkt.
Vi tror, med andre ord, ikke det er farligt at lade dig træffe dine egne valg. Altså valg baseret på hvad dine sanser fortæller dig, og ikke på teori og normer eller vinpusherens fikse idéer.
Vi er nemlig nået til den konklusion, at det er den eneste måde at få dig til at købe vores gode portugisiske vin: At opfordre dig til at turde lade sanserne råde, ikke den funky etiket, ikke den kendte druesort, ikke engang den bling-bling det giver diskret at flashe en bon på 12.000 kr, men ene og alene vælge det der giver dig nydelse.
Midt i en af vores smagninger, udbrød en kvinde en gang "Åh Gud, du snakker om mit vinliv, som om det var mit sexliv !" Point taken. Vi tager det som en kompliment :)
Se alle artikler
her