Vi stiller skarpt på et ufotogent vinprojekt
(Rejseartikel fra 1. august, 2021)
Vinho er på rejse rundt i Portugal for at besøge vores partnere, og selvfølgelig også smage de nye årgange, og vi var blandt andet hos Provam i den nordlige vinregion Vinho Verde. Det er Portugals største vinregion og, paradoksalt, nok også den mest fragmenterede.
Her, hvor jordstykkerne er på størrelse med frimærker, er det lidt op ad bakke at forsøge at lave kvalitetsvin, hvis man ikke lige er millionær.
10 vinbønder fandt derfor i 1992 på en anpartsmodel som de valgte at kalde Provam, hvor de selv udgør den storproducerende kerne af anpartshavere og dertil kommer ca. 200 faste mindre vinbønder der har leveret druer i snart 30 år. Men det er svært at fotografere dette sindrige "puslespil" og Vânia og João der modtager os, starter med at undskylde mange gange for at deres vineri ikke fremstår det mindste fotogent.
Abel Codesso, en vinmager uhøjtidlig vinmager
På indholdssiden bliver myriaden af små produktioner kvalitetsmæssigt bundet sammen af vinmageren Abel Codesso, en vinmager der arbejder utrætteligt helt nede på jorden med at kontrollere og rådgive omkring pleje, beskæring, fornyelse o.s.v. af vinmarkerne.
Når de enkelte partier af druer ankommer til vineriet (rækkefølgen afgøres ved lodtrækning, så der ikke er nogen der bliver sure), modtages druerne hver for sig og Abel sørger for at de druer fra "nyere" vinbønder (som ikke har været en del af Provams grundlag i årtier) bliver vinificeret separat og set efter i sømmene, mens partier fra ældre og kendte marker allerede har deres faste plads i specifikke vine.
Provams vinmageri har længe været baseret på det Abel kalder ”fornuftsægteskabet” mellem de regionale druesorter Alvarinho og Trajadura, men nu er forholdets grundlag ved at være godt slidt ned og der satses stærkt på Alvarinho alene.
Det er et vovet sats, eftersom der er tale om Portugals dyreste drue og dertil kommer at udbyttet er omkring 2/3 af f.eks. druesorten Trajaduras… Alvarinho er simpelthen en lille genstridig drue med tykt skind og en masse dumme kerner. Men den er umagen værd og dens forførende duft bliver i Abels kyndige hænder holdt i meget stram snor, så den ikke bliver vulgær og opleves som om der bliver stoppet tropisk frugt op i næsen på en. Provams Alvarinho dufter snarere af hvide hybenroser, gardenia eller kirsebærblomster.
Mød Alvarinho, Portugals dyreste drue
Og for ligesom at skære ud i pap, at Provam ikke bryder sig om at skyde nemme genveje, har huset været pionerer i forhold til at udfordre den gængse stållagrede, friske og aromatiske læske-hvidvin, ved at fremtrylle komplekse og fyldige fadlagrede hvidvine på Alvarinho med stort gastronomisk potentiale, foruden skønne, cremede, dybe bobler med lang flaskelagring, også på den lille besværlige egnsdrue.
Styrkeprøver? Ja! Vellykkede? Ja, for pokker!! Deres bobler, Côto de Mamoelas er f.eks. udråbt til at være blandt verdens bedste mousserende vine, i konkurrence med vine med navne som Champagne og deres Varanda do Conde 2020 har lige fået 95 Decanter-point, for bare at nævne et par eksempler…!
Da vi spørger Abel hvordan han dog bærer sig ad, svarer han nærmest forlegent at han altid har lavet vin, lige siden han var en lille dreng har han hjulpet til i vineriet og hvis det han gjorde ikke virkede, måtte han jo gøre noget andet.. Hans vin bliver, med andre ord, fremstillet på intuition, baseret på livslang erfaring snarere end tankespind. Skønt er det, i hvert fald, både anpartsprojektet og vinen.
Vi tænker faktisk at Provams ufotogene skønhed består i en anpartsmodel der gør det muligt for mindre jordejere at lave deres egen vin efter eget hoved, snarere end i billedskønne vingårde med bølgende vinmarker i horisonten. Og så den vidunderlige vin, selvfølgeligt!
Se alle artikler her
