”Ej, det ved jeg ikke, jeg ved ikke noget om vin”, er et svar, man somme tider hører, når man bliver spurgt om, hvad man synes om det man drikker. Men det var jo faktisk ikke det, spørgsmålet gik på. Vi ved alle, om vi kan lide det vi drikker eller ej. Her er vi selv eksperterne. Men det kan kræve øvelse, at lære at stole på sine sanser og blive god til at lytte efter, hvad det er de forsøger at fortælle os. Og det kan kræve en koordineret tunge-blyant-indsats, at blive bedre til at formulere (og dermed huske) hvad det er ens sanser forsøger at fortælle, og sætte sig ind i hvorfor.
Det vrimler med tutorials til hvordan man skal smage på sin vin, eller slynge sit glas, så man kommer til at fremstå som en vinkender. Men ønsket om at tage sig ud som vinekspert kan jo godt spænde ben for at man tilegner sig ny viden.
Det kan godt være, du skal gå lidt systematisk til værks, så du f.eks. når at få taget lidt noter, inden du drikker resten af flasken. Men altså, hvis det ikke er din smag, der skal være omdrejningspunktet i dit valg af vin, så bliver det da et langt og glædesløst liv, hvor vi byder smagsløgene på stimer af vin med pæne etiketter og prestigefyldte navne.
Så kom ind i vores butik og smag dig frem. Der findes ikke nogen dumme spørgsmål. Og så er det i øvrigt fløjtende ligegyldigt om du beskriver smagen som
terroir eller citronblå, den normative terminologi omkring vin er alligevel en konvention, lidt ligesom morsekode, og skal alligevel afkodes og indsættes i rette sammenhæng for at give mening.
"Al magt til smags-individet" betyder selvfølgeligt ikke, at vi ikke deler ud af den viden vi har om vin, om portugisisk vin generelt, og vores egne vine i særdeleshed. Vi synes faktisk at det er overordentligt hyggeligt at få lov til at bidrage til dit vinliv. På dine præmisser.
Den fineste kommentar jeg en gang har fået i den sammenhæng var fra en irsk kvinde til en smagning: "Oh I just love the way you talk about my
wine life - you make it sound like you were talking about my sex life !"
Se alle artikler
her