Vi er omhyggeligt gået udenom de store industrielle producenter, og har istedet valgt at arbejde med mindre, selvstændige vinhuse. Vi investerer personligt i relationen til vinmageren og holdet bag ham/hende, og nyder den gensidige respekt, baseret på et fælles ønske om ikke bare at sælge portugisisk vin, men at sælge portugisisk vin af en ubestridelig kvalitet, som vi uden rødmen kan stå 100 % inde for. Det betyder, at der skal køres lidt ekstra kilometer og vi får heller ikke så mange gratis kuglepenne. Til gengæld kommer vi fascinerende tæt på vinens frembringelse og, ikke mindst, tankerne bag.
Vi oplever det som et stort privilegium at lære om de forskellige typer af bunddække der bliver brugt på marker i Bairrada, og hvorfor den ene skal oplagre nitrogen og den anden skal suge vand ud af overfladen. At diskutere fordele og ulemper ved forskellige opbindings-typer i det fugtige Vinho Verde, og endda prøve at vinterbeskære den store nationale druesort Touriga Nacional i Douro. At køre rundt i markerne i Alentejo for at lære om ”insekt-motorveje”, altså overlagte bræmmer med vilde blomster, der hjælper insekterne til at kunne komme omkring i vinmarken, hvor de nøgne, tørre og rensede mellemrum mellem rækkerne af stokke, set fra et insektperspektiv, udgør autentiske Kalahari-ørkener, og dermed betyder at de vælger at blive på, og æder af, vinstokkene.
Men hvorfor egentligt al den muld under neglene - der jo, strengt taget, ikke er nødvendig for at importere vin ? Fordi vi ikke kan lade være ! Fordi det for os er de mange tusinde kilometers rejse i bil værd, at stå midt i en vinmark og få kuldegysninger over hvor gennemtænkt - og nogle gange ligefrem genial - tilrettelæggelsen af en vinmark kan være. Det er ærefrygtindgydende at få så håndgribeligt illustreret, hvad menneskets samspil med naturen kan frembringe, når vi spiller på samme hold.
Se alle artikler
her