Vinho anvender cookies på siden for at kunne anbefale dig af vine baseret på dine og andres køb. Dataene er 100% anonymiserede og vi anvender ikke vore kunders identitet til at generere anbefalingerne. Du kan finde yderligere informationer om vores privatlivspolitik under vores Handelsbetingelser.
Indtast din søgning...
 
0
0,00 DKK

Lokal forankring - uden hokus pokus

For Vinho er det væsentligt at vores producenter har fuldstændigt styr på deres respektive regioners særkender og muligheder. Den lokale forankring er helt central, for det er den der gør det muligt at forstå hvad man kan og ikke kan i de enkelte regioner. Lokalkendskabet giver simpelthen bedre vin....
Vores vin har rødderne dybt forankret i den lokale muld og bliver lavet af vinmagere der har en rodfæstet forståelse af det lokale mikroklimas styrker og svagheder og derfor er i stand til at gøre miljø og biodiversitet til en medspiller.
Deres tilgang kan måske virke en anelse frelst, men har ikke noget at gøre med at forbrødres med ulve i et åndemaner-telt, men med dyrekøbt praktisk erfaring, der har ført til rationelle valg:
F.eks. producerer vinstokke der bliver behandlet med omhu og tålmodighed sundere druer af højere kvalitet, og dem kan man lave bedre vin af.
F.eks. klarer indfødte druesorter sig bedre end importerede, da de har haft tid til at tilpasse sig det lokale vejr, klima og jordbundforhold og har derfor mindre brug for sprøjtning og kunstvanding, hvilket giver bedre muligheder for at producere bæredygtigt. Altså på en måde der belaster de lokale vandressourcer, det globale klima og verdenshavene så lidt som muligt. Det er jo sund fornuft.

Men hvis vinen ikke smager godt, kan det altså være ligemeget, hvor miljøvenligt dens ophav er. Og omvendt, hvis vinens kvalitet er overbevisende, behøver den ikke at være gødet med æsel-ekskrementer for vores skyld.

Vi har derfor både konventionelle, bæredygtige, økologiske og biodynamiske vine og repræsenterer såvel huse, der kun arbejder med portugisiske druer, som huse, der bruger internationale druesorter. Fællesnævneren er, at de alle står for kompromisløst kvalitetshåndværk med tydelig identitet, respekt og forståelse for deres vinregion og en korrekt sammenhæng mellem pris og kvalitet.

Det er der jo ikke noget hokus pokus ved.

Se alle artikler her
Trustpilot