Fresh From Amphora Branco 2022

Fresh From Amphora Branco 2022

Stykpris v/ 1 Stk 215,00 DKK

Stykpris v/ 6 Stk 205,00 DKK

Vejl. udsalgspris 215,00 DKK

Lækker naturvin fra amfora

Lagerstatus: På lager
Stk

Shoppens saftigste

Da Rocim lancerede deres første amforavin, blev de kaldt gale. Men de har holdt ved og har med tiden bevæget sig mod mindre og mindre fadpåvirkning, ældre og ældre amforaer, samtidig med at de har lært at stole mere og mere på deres instinkter. I dag afholder de en årlig Amphora Wine day, hvor der bliver smagt på amforaerne med amfora-entusiastiske gæster fra hele verden.

Vinen fremstår gylden i glasset og udseendet kan godt snyde en til at forvente en fed og fadlagret hvidvin...men det er det bestemt ikke! 

Om amfora-vin

Amforavin fremstilles, groft sagt, ved at man smider hele drueklaser med stilke ned i store lerkrukker. Så venter man et par uger, hvor man omrører et par gange om dagen. Der tilsættes ikke noget, ingen mælkesyrebakterier, ingen svovl, ingenting. Drueskallerne og -stilkene synker til bunds efter endt gæring og malolaktisk fermentering og der får de lov til at blive, både i de røde og hvide vine, og medvirker til at konservere vinen naturligt.

Der er ikke låg på amforaen, men man lægger som regel et tyndt osteklæde over krukkens munding (i gamle dage hældte man olivenolie over vinen), for at forhindre oxidering. Tapningen foregår ved at man åbner for en lavtsiddende hane, hvorefter vinen løber gennem skaller og stilke der naturligt filtrerer vinen. Herefter bliver den filtrerede vin flasket og der bliver tilsat en smule sulfit, men den lange skalkontakt betyder at der er behov for betydeligt mindre sulfit end ved konventionelt fremstillet vin.

Den praktisk taget ikke-eksisterende menneskelige indblanding betyder at man får en ekstremt "ufiltreret" oplevelse af druens og terroirets karakter, og at årgangsvariation afspejles i ualmindelig grad og at hver enkelt amfora er unik. Så hvis du synes at naturvin er lige lovligt funky, men gerne vil have en mere naturlig vin med et renere, friskere udtryk, så kan det være at det er amfora-vin, du skal prøve. På smagssiden får du alle fordelene ved fadlagring, som afrundede tanniner, større smagsfylde og -kompleksitet, og nogle gange både nøddeagtige og oxiderede noter, samtidig med at du bibeholder mange af de frugtige og blomstrede aromaer der ellers kendetegner stållagrede vin. Og så synes jeg at amforaen giver en aromaen helt særlig vegetal note, der gør at den ofte står fantastisk til tykke bladgrøntsager eller grønne oliven ! Eller, som jeg prøvede det i januar, sad Fresh fra Amphora 2020 lige i skabet til havkat omrullet med kålrabi og serveret med friske grønne ærter og sukkerærter!

 

Region

Alentejo, Vidigueira

Druesorter

Perrum, Rabo de Ovelha og Manteúdo

 

Pairing

Lettere grøntsagsretter, f.eks. med champignon

Serveringstemperatur

Næse

Mineralsk og alligevel floral duft.

Mund

Let, forfriskende syre og saftig smag. Noter af terracotta, let urtet note. Strejf af tørret grapefrugtskal.

Vinmager

Pedro Ribeiro

De hele drueklaser er hældt på amforaer uden temperaturkontrol. Gæringen foregik med naturgær uden klaring, filtrering eller anden form for korrektion af mosten. Herefter har vinen lagret 2 måneder på amfora med skalkontakt.
 

 

Lagringspotentiale

Allergener m.v.

Denne vin indeholder sulfitter

75 cl

 

 

 

Læs mere om producenten

Læs mere om regionen

Min. alder for køb af vinen: 18 år

 

Privatlivspolitik Cookiepolitik