Rød amforavin... med kant
Vinhuset
Denne økologiske producerede rødvin kommer fra familien Vieiras vingård mellem Cuba og Vidigueira i det Nedre Alentejo. Jordbunden er fattig og overvejende granit og skifer. De ca. 50 km lange forkastnings-skrænter der løber øst-vest er afgørende for klimaet omkring Vidigueira og er årsagen til at Vidigueira er en af de mest tempererede subregioner i Alentejo, selvom det ligger i det sydlige Portugal.
Ejendommen er på samlet 120 ha, hvoraf ca. 53 ha er blå druer og 17 er grønne. Af de 70 ha der dyrkes vin på, er 20 ha gamle stokke, som overvejende står i sandjord, heraf er de 60% blå druesorter med en overvægt af Aragonez (Tempranillo), Trincadeira, Moreto og Tinta Grossa. Blandt de grønne gamle stokke, dominerer Antão Vaz,men også Rabo de Ovelha, Perrum og Manteúdo findes.
Vinhuset blev grundlagt i 2000 af José Vieira og bliver i dag ledet af hans datter Catarina og hendes mand Pedro Ribeiro. Mellem 2001 og 2004 blev der tilplantet ca 20 ha, hovedsageligt med Antão Vaz, Arinto, Verdelho og Alvarinho.
Mellem 2009 og 2011 blev der tilplantet yderligere 23 ha, heraf 2 ha med Viosinho og Arinto og de resterende 21 ha med blå sorter, mest Alicante Bouschet, både i svær lerjord (hvor der også blev plantet Tannat og Petit Verdot!) og sandjord.
Rocims vinmageri er en forfriskende uromantisk afsøgning af terroirets potentiale, hvor ønologen ikke opfattes som Guds repræsentant på jorden, men en del af en kollektiv indsats. Alt markarbejde bliver udført manuelt, ligesom der høstes i kurve på 12 kg, hvilket er med til at sikre at druerne når helskindede til vineriet.
Om amfora-vin
Amforavin fremstilles, groft sagt, ved at man smider hele drueklaser med stilke ned i store lerkrukker. Så venter man et par uger, hvor man omrører et par gange om dagen. Der tilsættes ikke noget, ingen mælkesyrebakterier, ingen svovl, ingenting. Drueskallerne og -stilkene synker til bunds efter endt gæring og malolaktisk fermentering og der får de lov til at blive, både i de røde og hvide vine, og medvirker til at konservere vinen naturligt.
Der er ikke låg på amforaen, men man lægger som regel et tyndt osteklæde over krukkens munding (i gamle dage hældte man olivenolie over vinen), for at forhindre oxidering. Tapningen foregår ved at man åbner for en lavtsiddende hane, hvorefter vinen løber gennem skaller og stilke der naturligt filtrerer vinen. Herefter bliver den filtrerede vin flasket og der bliver tilsat en smule sulfit, men den lange skalkontakt betyder at der er behov for betydeligt mindre sulfit end ved konventionelt fremstillet vin.
Den praktisk taget ikke-eksisterende menneskelige indblanding betyder at man får en ekstremt "ufiltreret" oplevelse af druens og terroirets karakter, og at årgangsvariation afspejles i ualmindelig grad og at hver enkelt amfora er unik. Så hvis du synes at naturvin er lige lovligt funky, men gerne vil have en mere naturlig vin med et renere, friskere udtryk, så kan det være at det er amfora-vin, du skal prøve. På smagssiden får du alle fordelene ved fadlagring, som afrundede tanniner, større smagsfylde og -kompleksitet, og nogle gange både nøddeagtige og oxiderede noter, samtidig med at du bibeholder mange af de frugtige og blomstrede aromaer der ellers kendetegner stållagrede vin. Og så synes jeg at amforaen giver en aromaen helt særlig vegetal note, der gør at den ofte står fantastisk til tykke bladgrøntsager eller grønne oliven ! Eller, som her ovenfor, sad Fresh fra Amphora 2020 lige i skabet til havkat omrullet med kålrabi og serveret med friske grønne ærter og sukkerærter!
Da Rocim lancerede deres første amforavin, blev de kaldt gale. Men de har holdt ved og har med tiden bevæget sig mod mindre og mindre fadpåvirkning, ældre og ældre amforaer, samtidig med at de har lært at stole mere og mere på deres instinkter. I dag afholder de en årlig Amphora Wine day, hvor der bliver smagt på amforaerne med amfora-entusiastiske gæster fra hele verden, i 2022 lørdag d. 12. november.
Vinen
Vinen er lavet på druesorterne Moreto, Tinta grossa, Trincadeira og Aragonez.
Druerne, som beskrevet i afsnittet om amforavin ovenfor, smidt i en lerkrukke med stilke og skaller. Gæringen er foregået uden nogen form for temperaturkontrol, uden tilsætning af gær eller andet til korrigering af mosten. 4 måneders skalkontakt, hvorefter vinen har lagret yderligere 3 måneder på flaske. Der kan forekomme bundfald, da vinen ikke er stabiliseret før flaskning.
Vinen fremstår klar og levende i glasset. Der er duft af sorte kirsebær, hindbær, maquis-urter og en urtet lavendelnote. Munden er cremet med friske noter af bergamotteskal og lidt salt, foruden og struktur fra de lette tanniner. Lang frisk mineralsk eftersmag.
Drik den til italiensk antipasti med frisk timian og tomat.
Bemærk: Iflg. dansk lovgivning er minimumsalderen for at købe denne vin 16 år.
