Vinho anvender cookies på siden for at kunne anbefale dig af vine baseret på dine og andres køb. Dataene er 100% anonymiserede og vi anvender ikke vore kunders identitet til at generere anbefalingerne. Du kan finde yderligere informationer om vores privatlivspolitik under vores Handelsbetingelser.
Indtast din søgning...
 
0
0,00 DKK

Bageiras hvid 2019

  • Lev. 1-3 hverdage
  • Bedømmelse for Bageiras hvid 2019
    Produktet er endnu ikke bedømt
Produktet er endnu ikke anmeldt. Skriv en anmeldelse.
  • Pris ved køb af 1 Stk,110,00  DKK
  • Pris ved køb af 6 Stk,100,00  DKK
Antal
Køb

Frisk og fiskeegnet hvidvin

Vinhuset

På Quinta das Bageiras regererer Mário Sérgio Alves Nuno. Han er tredje generation der producerer druer på familiens jord, men den første der selv producerer sin egen vin. Faderen og bedstefaderen producerede begge til kooperativet. Men Mário Sérgio fik tidligt lov til at reservere druerne fra et lille stykke jord til en egen produktion. Efterhånden blev succesen med hans vin så stor, at han langsomt men sikkert overtog druerne fra hele gårdens jord. I dag er det Mário Sérgio selv der driver gården og produktionen – men det sker med stor respekt for de tidligere generationer – så stor at flere af Mário Sérgios vine er opkaldt efter familiemedlemmer.

Mário Sérgio bliver af mange betragtet som traditionalist. Han er stor tilhænger af Baga-druen og en af de oprindelige Baga Boys, der gik sammen for at styrke Bagas position i den Bairradinske vinproduktion. Han producerer både både mousserende vine og bordvine i alle tre farver, samt en enkelt sød vin, og to forskellige aguardenter. Alle har de det tilfælles, at de er produceret med den allerstørste respekt for traditionerne, og alligevel med et helt eget smagsudtryk. For Mário Sérgio arbejder nemlig konstant på at få det optimale smagsudtryk ud af sine variabler: Druerne, macerationen, gæringen, fadene og flaskelagringen.

På Quinta das Bageiras arbejdes udelukkende med klassiske druer fra Bairrada. Maria Gomes (hvid drue) fylder rigtig meget – og findes i både de hvide espumanter (hvor det er den eneste drue) og i bordvinene. Men Mário Sérgio arbejder også med Bical og Cercial. I de røde anvendes Baga – og først og fremmest Baga.

Mário Sérgio arbejder med åben gæring på klassisk portugisisk manér i store granit-lagares. På Quinta das Bageiras er disse ca. 5 x 5 meter store og vinen bliver ofte udsat for bâtonnage – hvor vin og skaller vendes, for dels at frigive den CO2 der afgives ved gæringen, dels for at de såkaldte "store" molekyler, der helst knytter sig til affaldsstofferne fra gæringen og falder til bunds, bliver frigjort i vinen. De er vigtige, fordi det er dem der giver vinen fylde og volumen. En anden prioritet for denne stolte vinmager, er brugen af portugisisk eg til fadlagringen. Særligt Baga er en drue der har godt af temmelig lang fadlagring, det er slet ikke unormalt at se vine der fadlagrer i både 1 og 2 år – og Mário Sérgio er ikke i tvivl om at brugen af portugisisk eg er med til at give hans vin dens særlige karakter.

Vinen

Hvad vi ved er at denne hvidvin er lavet i overensstemmelse med Nuno-familiens og Bairradas traditioner for produktion af vin. Den er produceret på 50 % Maria Gomes, 40 % Bical og 10% Cercial. Mosten er klaret ved tyngdekraft i traditionelle åbne kar i 24-26 timer, inden den blev overført til stålfade for at færdiggære på naturgær. Men Mário Sérgio fortæller ikke så nøje, hvordan den enkelte vin er håndteret i vineriet, fordi han gerne vil have frie hænder til at producere den optimale vin med det forhåndenværende druemateriale. Der er derfor ofte variationer i druesammensætningen af Colheitaen fra år til år. Og vi har en mistanke om at den her har fået lidt bâtonnage...

Vinen fremstår citrusfrisk med lette krydrede undertoner, nogen fylde og en distinkt syre og kalder helt klart på mad.

Vi drak den med stor fornøjelse til små ovnbagte fiskefileter med æggevinaigrette og  rucola, ristede hasselnødder og stegt glaskål, men en hollandaisesauce havde også fungeret fint.

Bemærk: Ifølge dansk lovgivning er minimumalderen for køb af denne vin 16 år.

Læs mere om Quinta das Bageiras

Varenr.:
Kunder købte også
Trustpilot