Vinho anvender cookies på siden for at kunne anbefale dig af vine baseret på dine og andres køb. Dataene er 100% anonymiserede og vi anvender ikke vore kunders identitet til at generere anbefalingerne. Du kan finde yderligere informationer om vores privatlivspolitik under vores Handelsbetingelser.
Indtast din søgning...
 
0
0,00 kr.









Vore producenter

 

Den portugisiske vinproduktion er så variereret og foregår under så mange forskellige forhold, at det ville være forkert kun at præsentere en særlig stil eller særlige producenter. Men hvordan vælger man så? Jeg har valgt de producenter som vi fører hos Vinho, ud fra nogle ret enkle retningslinjer:

  • De skal have noget på hjertet.
  • De skal have en vision og en ambition for deres vin
  • De skal producere høj kvalitet
  • De skal være en anerkendt repræsentant for deres sub-region/lokalitet

I menuen til herunder finder du en liste over de producenter der pt kan findes i shoppen - deres vine finder du under den knap der hedder Producenter.

Hvis du abonnerer på vores nyhedsbrev, vil du løbende blive opdateret efterhånden som der kommer nye producenter til.

Torben Ryttersgaard

Vinimportør
 

Producenterne



 


Mário Sérgio Alves Nuno, Quinta das Bageiras. Foto: Vinho.dk

 

Quinta das Bageiras

På Quinta das Bageiras regererer Mário Sérgio Alves Nuno. Han er tredje generation der producerer druer på familiens jord, men den første der selv producerer sin egen vin. Faderen og bedstefaderen producerede begge til kooperativet. Men Mário Sérgio fik tidligt lov til at reservere druerne fra et lille stykke jord til en egen produktion. Efterhånden blev succesen med hans vin så stor, at han langsomt men sikkert overtog druerne fra hele gårdens jord. I dag er det Mário Sérgio selv der driver gården og produktionen – men det sker med stor respekt for de tidligere generationer – så stor at flere af Mário Sérgios vine er opkaldt efter familiemedlemmer.

Mário Sérgio bliver af mange betragtet som traditionalist. Han er stor tilhænger af Baga-druen og en af de oprindelige Baga Boys, der gik sammen for at styrke Bagas position i den Bairradinske vinproduktion. Han producerer både espumanter (hvid, rosé og rød) og hvide og røde bordvine, samt en enkelt sød vin, og to forskellige aguardenter. Alle har de det tilfælles, at de er produceret med den allerstørste respekt for traditionerne, og alligevel med et helt eget smagsudtryk. For Mário Sérgio arbejder nemlig konstant på at få det optimale smagsudtryk ud af sine variabler: Druerne, macerationen, gæringen, fadene og flaskelagringen.

På Quinta das Bageiras arbejdes udelukkende med klassiske druer fra Bairrada. Maria Gomes (hvid drue) fylder rigtig meget – og findes i både de hvide espumanter (hvor det er den eneste drue) og i bordvinene. Men Mário Sérgio arbejder også med Bical og Cersial. I de røde anvendes Baga – og først og fremmest Baga.

Mário Sérgio arbejder med åben gæring på klassisk portugisisk manér i store beton-lagares. På Quinta das Bageiras er disse ca. 5 x 5 meter store og vinen bliver udsat for bâtonnage – hvor vin og skaller vendes, for dels at frigive den CO2 der afgives ved gæringen, dels for at de såkaldte "store" molekyler, der helst knytter sig til affaldsstofferne fra gæringen, falder til bunds og bliver frigjort i vinen. De er vigtige, fordi det er dem der giver vinen fylde og volumen. En anden prioritet for denne stolte vinmager, er brugen af portugisisk eg til fadlagringen. Særligt Baga er en drue der har godt af temmelig lang fadlagring, det er slet ikke unormalt at se vine der fadlagrer i både 1 og 2 år – og Mário Sérgio er ikke i tvivl om at brugen af portugisisk eg er med til at give hans vin dens særlige karakter.

Quinta das Bageiras’ espumanter får rigtig mange fine ord med på vejen fra internationale kritikere. Det er rigtigt fine mousserende vine, til en rigtig fornuftig pris. Men vær ikke i tvivl: Der er tale om gastronomiske espumanter, der helst skal serveres til mad. Den hvide er noget så sjældent som en Bruto natural – hvilket vil sige at restsukkerindholdet er lavere end 3 gram pr liter. I sagens natur, er der derfor tale om en knastør og knivskarp espumante, der ledsager skaldyr flot – men allerhelst retter med lidt fedme, som syren i vinen kan arbejde med. Den røde espumante er en klassiker i Bairrada, hvor man serverer både den og de hvide espumanter til egnens hofret – leitão, helstegt patttegris. Prøv Bageiras røde espumante til juleaften – et festligt indslag, der passer rigtigt godt til den danske julemad.


Mário Sérgio Alves Nuno, Quinta das Bageiras. Foto: Vinho.dk

Selvom Mário Sérgio arbejder med smagsudtrykket i sine vine, er der en klar Bairrada-reference i alle hans vine. De er nemlig – typisk for Bairrada - kølige vine på grund af påvirkningen fra Atlanterhavet. Og så har de helt typisk en ret distinkt syre. På mange måder minder hans vine mere om norditalienske, ja ligefrem piemontesiske vine, end om klassiske portugisiske vine. Ja, faktisk kan man – uden sammenligning i øvrigt - finde både Dolcetto og Barbera-træk i vinene fra Bageiras, om end mere uhildede i deres udtryk - og så er de alligevel umiskendeligt portugisiske.

 

      







Quinta da Boa-Vista
 

Quinta da Boa-Vista er en ikonisk ejendom i Douro. Gården ligger utroligt smukt. Og dens historie er helt særlig: 
Allerede da man begyndte at afgrænse den vinproducerende region Douro, blev Boavista beskrevet som vinmarker der producerede "fine vine af Feitoria-kvalitet", de bedste portvine som blev brugt til eksport og som senere er blevet til kvalitet A-jordstykker.

Vingården er også med på Baron Joseph James Forresters berømte kort over de vinproducerende områder i Alto Douro, Paiz Vinhateiro do Alto Douro fra 1843 og Douro Portuguez e Paiz Adjacente fra 1848.

Forrester, denne afgørende personlighed i regionen, var kendt for sine skrifter, illustrationer, kort og viden om tilplantingen af terrasserne langs floden - foruden selve portvinsproduktionen, naturligvis, og har altid haft en tæt forbilede til gården og dens ejere, og at han sandsynligvis har lejet gården eller købt gårdens vinproduktion. Hvorom alt er, går hovedbygningen stadig under navnet "Casa do Barão", Barnones hus.

Efter Baronens død, er det da også hans arvinger, William Offley Forrester og Frank Woodhouse Forrester, der sammen med deres onkel Francis Cramp, i 1866 køber ejendommen af Baronen af Viamonte, og gør den til Offleys strategiske hovedsæde i Cima Corgo.

I øvrigt findes der flere berømte optegnelser af Vintage vinene fra Boa-Vista fra netop 1866, som alle berømmer vinens kvaliteten. Siden har ejendommen haft flere forskellige ejere indtil Lima Smith Ltd. købte den i 2013, de er de nuværende ejere og Vinhos samarbejdspartnere. Hele Quinta da Boa-Vistas produktionsbygninger er ved at blive fornyet, vineriet er simpelthen blev for gammelt og skal skiftes ud og derfor er den nuværende produktion endog meget lille. Man producerer fortsat fra 35 hektar, og rygter vil vide, at der snarligt vil blive frigivet portvine igen under navnet Boavista,og altså ikke kun bordvine som det har været tilfældet de seneste par år.

Der er så ikke noget i vejen med bordvinene. Tværtimod - Vinho.dk har fra august Boa-Vista Reserva hjemme. En rigtig flot rødvin fra 2015, og i løbet af efteråret får vi også de to endog meget berømte topvine, der begge er enkeltmarksvine, Vinha do Oratório og Vinha do Ujo hjem. Her er der tale om vine der kommer til at sætte nye standarder for Douro-kvalitet i Danmark !

Teamet omkring Quinta da Boa-Vista er det samme team som på de to andre ´Lima & Smith ejendomme: Ejerne Marcelo Lima og Tony Smith, med hjælp fra ønologen Rui Cunha, i både vitikultur og vinifikation.

    

Det er i dette smukke, men også barske landskab omkring Cedovim højt oppe i Douro Superior at Conceito Vinhos holder til

Det er her - højt oppe i Douro dalen - at Conceito Vinhos dyrker deres ca 86 hektar jord - her fotograferet en kølig dag i maj. Foto: Vinho ©

Conceito Vinhos
 

Conceito Vinhos blev stiftet af de to brødre, José Costa Ferreira og Luís Costa Ferrerira, i midten af det sidste århundrede. De producerede egnens traditionelle druer og leverede bulk vin til, blandt andet, de store portvinsproducenter. I 2000 tog Carla Ferreira over som direktør for selskabet. Carla var de to stiftende brødres niece og fortsatte virksomheden i deres ånd. Hendes datter, Rita, uddannede sig i mellemtiden som ønolog fra universitetet i Vila Real og i Bordeaux. Som færdiguddannet ønolog, tjente hun sine lærepenge i internationale vinproduktioner i Bordeaux, Californien, New Zealand og Sydafrika og opnåede både erfaring med forskellige typer af terroir, druesorter og klima, foruden forskellige produktionsteknologier og metoder. Og i 2005 vendte Rita så hjem til Conceito og blev chefønolog på familiens vingård.

Herfra startede huset Conceito en ny rejse. Man begyndte i højere og højere grad at producere egne vine, og droslede ned på leverancerne til portvinshusene i takt med at leverancekontrakterne udløb. Samtidigt fortsatte man med at opkøbe jord, og nåede langsomt frem til den størrelse ejendommen har i dag, på 86 hektar, hvilket, i Douro-sammenhæng, er stort. Størstedelen af gårdens druer anvendes idag i Conceitos egne vine, men der leveres stadig bulk vin til forskellige portvinshuse, men nu mere baseret på udbud og efterspørgsel end på faste leverancekontrakter.
Idag står Carla for den daglige ledelse og er den strategisk kraft, men hun har overladt det til sin datter, Rita, at tegne Conceito Vinhos udadtil, både ønologisk og kommercielt. Det er Rita der definerer vinenes smagsprofil, ligesom hun står for salg af vinene både i Portugal og internationalt. Det er således også Rita, der har valgt at lade Conceito være en del af Vinho's portefølje. Et valg som vi er både stolte og beærede over.

Carla og Rita har i løbet af de senere år fået sammensat et godt team med en veldefineret arbejdsfordeling og klar fælles filosofi om hvor selskabet og vinene skal bevæge sig hen, der, sammen med dem selv, står for både drue- og vinproduktionen:

  • Manuel Sapage, assisterende vinmager og ansvarlig for produktion i vineriet og driften af lageret 
  • Nuno Fernandes, der er ansvarlig for vitikultur og produktion på såvel vin- som olivenmarker.
Rita har fra starten haft et stort ønske om at vise verden, at der også kan produceres andre typer vin, end de klassiske Douro Superior vine i området. Dette formår hun uden at give afkald på de klassiske sorter, og med stor respekt for traditionen. Dyrkningsmetoderne er økologiske, men man anvender en større mængde sulfitter i vinen end tilladt ved økologisk produktion. Dette er et valg, man har taget, fordi man endnu ikke har formået at lave langtidsholdbare vine med det økologisk lave sulfit niveau.

Rita har skabt vine med international klasse, og samtidigt også klassiske Douro Superior vine og portvine. Hun har helt sin egen portvinsstil, som vi i Vinho synes komplementerer vores portefølje rigtig fint. Ikke mindst samarbejdet med Barbeito fra Madeira, har gjort at Conceitos portvine har fået en helt særlig markedsposition og faktisk er deres fælles hvide portvin, Porto Branco, er en af markedets mest interessante. 

Men smag og døm selv !
    





I de historiske bygninger i Convento do Paraiso laves der i dag fremragende vin.
I de historiske bygninger i Convento do Paraiso laves der i dag fremragende vin. Foto: Convento do Paraíso

Convento do Paraíso


Quinta de Mata-Mouros er et mytisk navn, og der er forskellige myter om oprindelsen, f.eks. at det er en reference til at der var udstationeret soldater her, da de kristne generobrede den iberiske halvø fra maurerne, og at navnet faktisk var ”mate-mor”, eller at der skulle have eksisteret en skov (mata), som tilhørte maurerne. Hvis man studerer ældre kilder, vil man se at navnet førhen blev skrevet som Matta de Mouros. I det XII. århundrede, efter generobringen af byen Silves, lod man opføre et kloster, Convento de Nossa Senhora do Paraíso, der stod til det XIX. århundrede og hvoraf hovedbygningen stadig eksisterer i dag.

Det er, med andre ord, en vingård omgærdet af mystik, og fantasien næres af mere end tusinde års legender såvel som veldokumenterede historiske fakta. I det sydlige Portugal, i et ellers tørt område, er det en oase af ferskvandskilder, frugtbare marker og frodig bevoksning, beliggende på den sydlige bred af Rio Arade, tæt på den sagnomspundne by Xelb, en af de allerrigeste byer i Al-Andalus, der i dag hedder Silves.

For 200 år siden, var vingården Quinta de Mata-Mouros en del af klosterejendommen Convento do Paraíso (Paradis-klosteret). I dag tilhører gården en familie, der har produceret vin siden starten af dette årtusinde. I år 2000 indledte de den lange proces med systematisk analyse og forædling af druesorterne, hvor man omhyggeligt analyserede jordbundsforhold og mikroklima i denne region, hvis karakteristika kan minde om Middelhavets. Familien satsede på druesorter, der ikke hidtil var blevet anvendt her og tilplantede jordstykker der ellers havde ligget uberørt hen i mere end 800 år.

I januar 2012 blev vin-samarbejdet Convento do Paraíso skudt i gang, et samarbejde mellem vingårdens ejere og familien Soares, der er konsulenter og distributører, tillige med vinmageren, Leonor Frazão.

 

Vinamger Leonor Frazão i marken - i baggrunden aner man Silves gamle by. Foto Vinho
Vinmager Leonor Frazão i marken - i baggrunden aner man Silves gamle by. Foto: Vinho


De 12 hektarer der blev tilplantet med vin i 2000 og den moderne vinkælder bliver i dag styret af specialister fra Herdade da Malhadinha Nova (Manuel Letras og Rui Venân
cio står for vitikulturen, mens Luís Duarte og Nuno Gonzalez står for ønologien).


Den traditionelle vinkælder er et kompromis mellem at bevare den oprindelige struktur og anvende moderne vinproduktions-teknologi. På denne måde går f.eks. de traditionelle granittanke (lagares) hånd i hånd med anvendelsen af avanceret højteknologisk udstyr.


 

    







 

Billede af får fra Herdade de Coelheiros

Fårehold på Herdade de Coelheiros. Foto: Herdade de Colheiros

Herdade de Coelheiros

I portugisisk sammenhæng er Tapada de Coelheiros en historisk ejendom. Den bliver omtalt første gang i det 15. århundrede og har blandt andre tilhørt Ruy de Sousa, der repræsenterede Portugal ved forhandlingerne om Tordesilhas-traktaten med Kastillen. Aftalen delte Den nye verden mellem de to lande, og beseglede samtidigt freden mellem de to nabolande. Allerede på den tid var Tapada de Coelheiros berømmet for sin vin.

Vindyrkning i større stil har ellers haft svære kår i den meget varme og tørre region Alentejo, men tidligt etablerede gården en række vandreservoirer, der betød at man kunne overrisle markerne ved hjælp af tyngdekraften. 

Billede af gamle vinstokke CoelheirosUnder Estado Novo (diktaturet fra 1933 til 1974) stoppede man fuldstændigt med at dyrke vin. Styret fandt nemlig ikke at regionen egnede sig til at dyrke vin, og valgte at bruge landarealerne til oliven i stedet og rev alle vinstokkene på Tapada de Coelheiros op.

Efter Nellikerevolutionen genetablerede nye ejere vinmarkerne i nogen grad, primært med franske druesorter som Chardonnay og Cabernet Sauvignon. Ejendommen blev senere overtaget af en rigmand, der primært brugte den som jagtejendom og her holdt meget berømte selskaber for samfundets spidser, hvor man selvfølgeligt serverede ejendommens egen vin, der ad den vej blev kendt og anerkendt i inderkredsen af det politiske og erhvervslivet.

I 2015 blev ejendommen overtaget af dens nuværende ejere, ægteparret, Gabriela Mascioli og Alberto Weisser, der ønskede at forny den noget forfaldne ejendom og ikke mindst produktionen af olivenolie, valnødder, kork – og vin.

Ejendommen, der i dag hedder Herdade de Coelheiros, er nu på mere end 600 hektar, hvoraf knap 50 er tilplantet med vin, 45 med oliventræer, 50 med valnødder samt mere end 450 med skov, fortrinsvis korkeg. Dertil kommer egen produktion af fårekød og et vildtreservat, hvor bestanden er fredet, men reguleres af ejendommens skovridder.


Vi lærte Herdade de Coelheiros at kende via deres ønolog, Luís Patrão, som vi kender fra vinhuset Vadio. Luís er nemlig også tilknyttet Coelheiros som ønolog. Han har arbejdet her siden 2015, og har i perioden genetableret flere af de gamle marker. Nogle af dem med nye tilplantninger (man dyrker f.eks. ikke længere Chardonnay, men i stedet portugisiske druesorter), mens man har beholdt den ældste mark med Cabernet Sauvignon og fornyet den, fordi druesorten nu en gang indgår i den historiske vin, ejendommen er så berømt for.


Samtidigt omlægger man til økologisk brug, hvad angår såvel vin, som olivenolie og valnødder. Omstillingen er ikke tilendebragt, men er stadig i gang. Luís fortæller at i starten havde de mere end 20 medarbejdere ikke havde meget tiltro til de nye metoder, men at han nu kan høre på både interne diskussioner, men også tilbagemeldinger fra lokalområdet, at de i dag har taget den økologiske filosofi til sig. Alberto Weisser fortæller da også, stolt og en anelse følelsesladet, at han oplever at planterne "viser dem deres taknemmelighed" for den nye måde de bliver behandlet på. F.eks. har valnøddeproduktionen sat nye høstrekorder i både 2017 og 2018.

En anden del af forandringen, har bestået i at begrænse produktionen af egen vin. Da Weisser overtog ejendommen, producerede man 400.000 liter vin om året. I dag har man begrænset produktionen til 100.000 liter – og udelukkende fra druer fra de bedste marker, og med den højeste kvalitet. I dag sælges den resterende drueproduktion til bulkvin. Man producerer 6 vine på stedet – 3 hvide og 3 røde. De hvide druer er fortrinsvis Arinto og Roupeiro, de røde er, udover Cabernet Sauvignon, Aragonez, Trincadeira og Alicante Bouchet. Vinene er kraftige sager, der har nydt godt af Alentejos varme. Men man skal bestemt heller ikke underkende Luís Patrãos indsats for at give vinen struktur, f.eks. gennem tidlig høst, at mindske druernes sukkerindhold og samtidigt øge syreindholdet, hvilket er med til at giver vinen en smuk balance. Vinene ligger i den højere ende af prisskalaen – men er bestemt pengene værd !
 



 

Quinta da Covela er en Vinho Verde-ejendom, der ligger lige på grænsen mellem Vinho Verde-regionen og Douro-regionen. I det sydlige Baião, helt nede mod Douro, ligger Quinta da Covela i udkanten af landsbyen São Tomé da Covela. Ejendommen og særligt huset Casa da Covela er kendt i Portugal, dels på grund af gårdens historie, dels på grund af de tidligere ejere. Ejendommen kan føres mere end 400 år tilbage, og stedet har synlige beviser for at området har været beboet og dyrket i mere end 2000 år. Således er der på ejendommen orginale akvædukter der - dog i renoveret stand - fortsat er i brug.

Ejendommen har også været brugt i en film, idet den tidligere ejer, filminstruktuøren Manoel de Oliveira, faktisk brugte ejendommen da han optog en af sine sidste film, Angélica. Manoel de Oliveira var en mand der var aktiv til det sidste. Således instruerede han Angélica i en alder af 103 år. Han blev 106 år. Udover film, gik Manoel de Oliveira også op i stedets historie, og han er hjernen bag flere af de renoveringer der har fundet sted, men også bag flere nybygninger.

Efter hans død blev ejendommen overtaget af endnu en initiativrig ejer, der blandt andet har renoveret og nyopført dele af den vandinfrastruktur der forsyner vinmarkerne med vand. Selve ejendommen er 45 ha stor, af hvilke de 18 ha er tilplantet med vin. Der er tale om dels portugisiske sorter, hvoraf de vigtigste er Avesso, Arinto og Touriga Nacional, dels internationale sorter som Chardonnay, Viognier og røde bordeaux sorter som Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Merlot. De internationale sorter bruges udelukkende i blendede vine med portugisiske sorter, hvor vinmager Rui Cunha og ejerne gerne vil give vinene et ekstra smagsløft.

Vinene er primært hvide og kommer i adskillige klasser, fra de lette entry level vine, til de større Escolha og Fantástico, der har fået mere tid og kærlighed, og derfor tilbyder større fylde og et mere kraftfyldt smagsudtryk i både de hvide og de røde vine.



 

Micaela Fonseca, Foto: Vinho.dk
Quinta do Ferro
Vejen til Quinta do Ferro følger Rio Fornela-dalen. Et lidt barskt terræn hvor man forcerer den relativt stejle dalside. Vi er i Baião, den sydligste subregion i Vinho Verde, og faktisk er den næste floddal Douro-dalen. Af samme grund kaldes området for Douro Verde. Det er nemlig et rigtigt grænseområde, hvor der lånes fra begge traditioner.

Micaela Fonseca, der leder Quinta do Ferro, gør derfor meget ud af at hendes bordvine ikke er grønne. De er derimod hvide vine fra Vinho Verde. For en udenforstående kan det virke lidt besynderligt, men mange steder i Portugal er Vinho Verde synonym for druesorterne Alvarinho og Loureiro som slet ikke er i spil i det sydlige Vinho Verde.


Det var Micaelas far, der startede Quinta do Ferro-projektet tilbage i 1999. Carlos Fonseca havde en ide om, at man burde kunne lave mousserende vine (espumante) på den dominerende drue i denne del af Baião, som er Avesso. Det viste sig at være en rigtig god idé.

Quinta do Ferro ligger i Avesso-druens vugge, hvis man skal tro på legenden. Det var her den oprindeligt blev dyrket og forædlet. Det er ikke nogen nem drue – og navnet betyder faktisk ”modsat”. Det er en hvid drue, hvor klaserne ved modning faktisk har druer med både rødligt og grønt skind, men lyst frugtkød. Den er ikke nem at dyrke og kræver et mikroklima, der ikke findes mange steder i Portugal. Den skal helst have både varme og kølighed, og har det bedst med rigtigt kolde vintre (ned til minus 5).

Carlos Fonseca gav sig i kast med espumante-projekt, som han drev sideløbende med andre forretninger, og fik faktisk en vis succes med espumanten. Den solgte rimeligt i betragtning af, at Ferro var blandt de første producenter i Vinho Verde, der for alvor begav sig ud i espumante.                              


Da faderen i 2011 ville stoppe med denne del af sine forretninger – og finanskrisen havde sat en effektiv stopper for salg af vingårde - fik Micaela muligheden for at overtage ledelsen af Quinta do Ferro. Micaela er egentlig er uddannet arkitekt og havde fulgt projektet fra sidelinjen – men da hun samtidigt er vinelsker og fra ung havde lært at sætte pris på denne del af Vinho Verdes druer, tog hun udfordringen op.

Siden har Micaela formået at styrke Ferro’s brand yderligere. Dels gennem en fortsat satsning på Espumanten, men også via en stringent serie af bordvine, der dækker over både hvide vine og såmænd både en rød Vinho Verde og en rød Douro. Hertil kommer en Portvin og en Aguardente (portugisisk brandy). Men det er stadig espumanterne der er drivmotoren i projektet. Ferro laver noget så sjældent i Portugal som mousserende vine med meget lang anden gæring. Faktisk ligger selv hende entry level espumante næste et år på flaske under anden gæringen. Og derfra går det kun opad til hende Vinhas Velhas Reserva som har – hold nu fast – ligget til andengæring i 11 år! Men det er meget godt i tråd med Micaelas vinfilosofi:

”Jeg overtog selskabet midt i finanskrisen – og var af mange grunde tvunget til at ændre på en række ting i produktionen. Vi havde haft rigtig gode år, men i de seneste år havde vi tabt terræn – nok primært fordi teamet kunne mærke, at ledelsen ikke var tilstede til daglig. Så jeg begyndte at skifte ud i teamet og fik sat et nyt hold, og strammet op på espumante-produktionen, og senere bordvinene. Der er stadig masser af ting, jeg gerne vil ændre på selve vingården, men nu drejer det sig om de ydre omgivelser. For syv år siden talte vi kun om vinen.”


Ferro laver noget relativt sjældent i Portugal. De lancerer nemlig to forskellige vine baseret på samme drue, med den eneste forskel at markerne ligger i forskellig højde over havet. Et interessant studie i, hvad mikroklima kan betyde for vin. Prøv bare at smage Avesso Ribeirinho og Avesso Montanha. Samme drue, samme producent, samme team, men 200 højdemeter betyder også noget.

Micaela har et lille team på quintaen. Normalt er de kun 6, inklusiv hende selv, så alle har mange forskellige opgaver. Da jeg besøgte dem sidst, kom jeg tilfældigvis på den allerførste høstdag i 2018, så der var vi lidt flere til frokost. Men det ændrer ikke på at man sagtens kan mærke, at der er et tæt sammenhold i teamet og en betydelig indforståethed. At der var gæster, ændrede heller ikke på, at en af de ansattes fødselsdag også skulle markeres – så den dag kom der espumante på frokostbordet.

Alle Ferros vine er udelukkende lagret på stål og er også presset på moderne presser.
 ”Jeg vil gerne lave et rent produkt, hvor det der fylder munden, er den smag druerne kan levere, og ikke andre indflydelser som træ m.m.” siger Micaela selv. Ikke engang hendes røde Douro har været på fad. Den har meget fine taniner, men er også en vin fra 2013, så flaskelagringen har nok taget lidt af skarpheden, ligesom et fad normalt ville gøre. Eneste undtagelse fra stållagringen er naturligvis portvinen, hvor fadlagringen er et krav, for at man må kalde det portvin. Men her lagres der på gamle fade, og kun så længe som nødvendigt, for at leve op til kravene og samtidigt få en god vin uden alt for meget træ med på tungen.

Vinho fører en relativ bred del af Quinta de Ferros portefølje – og vi kan godt lide den. Det er vi ikke de eneste der kan. Ved seneste review sagde Mark Squires fra vinanmelder-notabiliteten Parkers: ”Ferro laver rigtig vin. De laver ikke vin for sjov.”

Fakta:
Produktionsareal: I alt 27 hektar, hvoraf der dyrkes vin på de 17. De resterende anvendes til valnødder, kastanier og skov
Produktion (2017): 40.000 flasker, hvoraf ca. 24.000 var espumante
Hvide druer: Hovedsageligt Avesso krydret med lidt Arinto
Røde druer: Vinhão, og en parcel i Douro med traditionel Douro Field Blend, hovedsageligt Touriga Nacional, Touriga Franca, og Tinta Roriz.


 

Abílio Tavares

Foz Torto Vinhos

Foz Torto er et særligt sted. Ikke bare ligger Foz Torto Vinho fantastisk smukt ved Torto-flodens udmunding i Douro. Placeringen på den sydlige bred på den stejle bjergside giver udsigt over Douro-flodens løb fra Pinhão mod Peso de Regua. Og netop positionen med den betagende udsigt og den meget stejle grund gør at mange gæster får en særlig ærefrygt. Eller som Abílio Tavares da Silva, der er ejeren af Foz Torto, selv siger det: "Man forstår at man selv er så lille som et sandkorn og hvor meget større naturen er end os, når man står og ser ud over landskabet her."

Det med vores egen lidenhed i forhold til naturen, er en meget stor del af Abílios drivkraft. Han siger om sig selv at han er vinbonde. Med en stor fed streg under bonde. ”Det der giver min dag indhold, er at lykkes med at få alle mine vækster til at gro og, år efter år, at få højere og højere kvalitet. Det med vinen er bare et produkt – og den er ikke vigtig i sig selv.” Rigtigt er det da også, at Abílio dyrker en lang række andre afgrøder – med stor succes. F.eks. har han flere gange vundet den uofficielle tomatdyrkningskonkurrence der findes mellem en række vinproducenter i Douro. Ja, faktisk er der flere med forstand på den slags, der mener at Abílio dyrker nogen af Portugals bedste tomater – og det siger en del, for tomaterne er rigtigt gode på de her kanter.

På Foz Torto-gårdens 14 hektar land dyrker Abilio alverdens ting, æbler, jordbær, kvæde, bønner, græskar, peber, tomater, kartofler, ferskner, hasselnødder, for bare at nævne en del af afgrøderne. Da jeg denne gang besøgte Abílio, viste han mig stolt sit seneste forsøg: En patio overdækket af kiwi. Der er ingen tvivl om at Abílio har grønne fingre – koblet med en meget god fornemmelse for, hvad der kan lade sig gøre i hans jord, der består af en blanding af skifer, granit og kalksten. Her skal planterne virkeligt kæmpe for at få adgang til næring.


Selvom Abílio har en tendens til at underdrive vinens vigtighed for hans forretning, anvendes 12 af de i alt 14 hektar til vin. Det er ikke nogen kæmpe produktion Abilio har. Faktisk er den aktuelt på 12-13.000 flasker om året, fordelt på tre vine. Til gengæld er den rigtig god. Der er tale om vine af meget høj kvalitet, der produceres i det lille vineri i byen Pinhão, lige ved broen over Pinhão-floden, i en bygning Abílio overtog sammen med jorden – og som han siden totalrenoverede. Faktisk rev han stort set al indmaden ud og startede forfra. Han installerede nye sten-lagares – åbne gæringsbeholdere som i Douro traditionelt bruges til at gære de røde druer i. Han installerede nye stål-gæringstanke til de hvide vine og ståltanke til lagring og lavede en helt ny etage i den ene halvdel af bygningen, hvor der i dag er kombineret lager og smagerum med udsigt over floden. Et vineri, der i dag står som et af de smukkeste i Douro – i hvert fald blandt de smukkeste jeg har set.


Og det er nok meget karakteristisk for Abílio, at der ikke er noget, han gør halvt. Faktisk er det med at være bonde relativt nyt for Abílio. Han var nemlig indtil slutningen af 00’erne en succesrig IT-konsulent og medejer af en af Portugals væsentligste IT-virksomheder i den finansielle sektor. Men han trængte til at se vækst i andet end firmaet – og efter at have overvejet sin livssituation gennem længere tid, fandt han frem til, at han manglede naturen i sin hverdag. Så han begyndte at lede efter en ejendom i hans hjemegn, Douro og meddelte samtidigt sine partnere, at han ville sælge sin del af virksomheden for at studere vitikultur (læren om druer og druedyrkning) på universitetet i Vila Real.
         

Abílio fandt Foz Torto hos den store portvinsproducent, Calem der, på grund af faldende portvins-efterspørgsel, gerne vill sælge, og han gik i gang med at renovere både vineriet og markerne. Samtidigt hyrede han en meget anerkendt ønolog – Sandra Tavares da Silva. ”Ja, vi hedder det samme, men det er altså et rent tilfælde” – siger Abílio grinende, da jeg spørger. Sammen udviklede Abílio og Sandra en stil for Foz Torto som de siden har finpudset på – og stadig gør. For som Abílio siger: ”Det her er jo et projekt, der aldrig stopper. Men det værste er, at det tager 10 år inden man ved, om den ændring man gennemførte, var en forbedring eller en fejl.”


Fakta Foz Torto Vinhos:
Areal 14 hektar, heraf 12 hektar med vin
Produktion Pt. 12-13.000 flasker pr år forventes udvidet til 15.000 flasker inden for de nærmeste tre år.
Druesorter: Klassiske Douro-druer; Touriga Franca, Touriga Nacional, Alfrocheiro, Tinta Roriz og Tinta Cão er de røde. Viosinho og Rabigato, de hvide.
Fører tre vine: Foz Torto Tinto, Douro DOP, Foz Torto Vinhas Velhas Branco, og Foz Torto Vinhas Velhas Tinto. Den hvide ligger 6 måneder på brugte fade (på barrique størrelse) og flaskelagres derefter et år inden release, hvorimod den røde ligger 18 måneder på fad med bâtonnage, hvorefter den modnes i 24 måneder inden release.