Vinho anvender cookies på siden for at kunne anbefale dig af vine baseret på dine og andres køb. Dataene er 100% anonymiserede og vi anvender ikke vore kunders identitet til at generere anbefalingerne. Du kan finde yderligere informationer om vores privatlivspolitik under vores Handelsbetingelser.
Indtast din søgning...
 
0
0,00 DKK

Opskrift på smørstegt havtaskemedaljon

Smørstegt havtaskemedaljon à la Torben

Her får du en dejlig vinter-fiskeret på havtaskehale (havtaskefilet). Til fire personer skal du bruge:

Til fisken
1-2 havtaskefileter ca 600 gram skåret i 4-5 cm tykke medaljoner.
Regn med to medaljoner til hver.
1 squash (I tynde strimler (lavet med en tyndskræller eller kartoffelskræller)
4 skiver tørsaltet bacon
Salt og peber (gerne hvid peber)

Til sovsen
1 dåse finthakkede tomater
1-2 skalotteløg, 2 fed hvidløg
½ Fennikel
2,5 dl piskefløde
Olivenolie til svitsning
1 dl hvidvin
Oregano
Salt og peber.

Pasta:
500 gram frisk pasta (Spaghetti eller tagliatelle)
Vand
Salt
Olivenolie 

Start med sovsen:
  1. Hak løg og hvidløg fint.
  2. Hak fennikel lidt grovere.
  3. Varm lidt olivenolie i en tykbundet kasserolle til svag varme og svits løg og hvidløg blidt til det er gyldent.
  4. Tilsæt fennikel og og oregano og varm det igennem.
  5. Skru op til middel varme og når gryden er blevet varm koger du blandingen af med hvidvinen. Når vinen er kogt af tilsættes tomat og sovsen koger igennem i ca. 5 minutter.
  6. Tilsæt fløden og skru ned til svag varme og kog sovsen ind mens du forbereder resten af retten. Omrør ofte så den ikke brænder på. Sovsen skal simre i ca. en halv time.
  7. Blend sovsen med en stavblender så den bliver jævn, og smag til med salt og peber.
Fisk og  pasta:
  1. Dræn squash strimlerne ved at drysse dem med salt på begge sider og læg dem på køkkenrulle i 15 minutter. Fjerne salt og drænet saft med et tørt stykke køkkenrulle
  2. Forsteg imens baconen blødt - de skal stadig være bløde, men med begyndende brunhed.
  3. Omvikl fiskemedaljonerne med squashstrimlen og derefter med en baconskive. Bind evt. med køkkentråd.
  4. Krydr med salt og peber.
  5. Sæt rigeligt vand, tilsat salt og lidt olivenolie over til pasta. Når vandet koger tilsætter du pastaen og koger den al dente.
  6. Varm imens en god klat smør på en stegepande.
  7. Steg medaljonerne ved høj varme i 2-3 minutter (i alt), så den får lidt stegeskorpe, men fortsat er saftig.
Server på varme tallerkner med rød Fresh from Amphora til.

Bestil Torbens fødselsdagskasse her.
Trustpilot