En absolut top hvidvin i sin prisklasse
Her er en meget flot blended vin fra Dão. Her spiller Encruzado hovedrollen - og med bravour !
80 % af vinen er Encruzado, mens de resterende 20 % udgøres af sorterne Cerceal, Bical, Malvasia fina og Gouveio (Der også er kendt som verdelho). Encruzadoen har gæret på franske fade i et år med jævnlig
bâtonnage (omrøring i fadet), mens de resterende druer har gæret på rustfrit stål. Dette blend af sorter og fade giver en meget struktureret og kompleks vin, men også en meget komplet vin.
Vinen er klar og farven minder om lyst hø. Den har aromatisk intensitet, med fremtrædende fad, men på en særdeles harmonisk måde med noter af citrus- og tropiske frugter. I munden har den god volumen, og den er overraskende frisk og med en lang og insisterende eftersmag.
Denne vin råber på mad ! Gerne fisk eller retter med lyst kød - men også meget gerne velkrydrede retter som kan arbejde med vinens egen fedme og syre. Prøv den med retter med karry, ingefær og/eller chili.
Anbefalet serveringstemperatur: 12-14° C.
Alkoholstyrke: 14,1 %
Bemærk: Iflg. dansk lovgivning er minimumsalderen for køb af denne vin 16 år.
Læs mere om Quinta do Roques