H.M. Borges 10 Years Sweet Malvasia Old Reserve Madeira

H.M. Borges 10 Years Sweet Malvasia Old Reserve Madeira

Stykpris v/ 1 Stk 390,00 DKK

Stykpris v/ 6 Stk 380,00 DKK

Vejl. udsalgspris 390,00 DKK

Behagelig og saftig Madeira med lidt røgsmag

Lagerstatus: På lager
Stk

Behagelig og saftig med lidt røg...!

Vinen er ravfarvet med kastanje nuancer og fine tårer. 

I gamle dage lagde vinhandlerne de fyldte vinfade op på loftet, på stave kaldet canteiros, med luft imellem fadene. P.gr. af øens milde og varme klima, blev der hurtigt som en lille sauna og man efterlignede på denne måde de forhold den vin der havde været til Indien og tilbage igen, var blevet modnet under, den berømte vinho de roda. 

I dag bruger kun kvalitetsorienterede producenter som H. M. Borges stadig denne langsommelige og bekostelige modningsproces fordi den er mere skånsom, til trods for at der er fundet mere økonomiske alternativer, estufagem-metoden.
 


Næse

Delikat med komplekse og varme noter af ristet træ, røg, karamel, kaffe, vanilje, nellike og tørret frugt.

Druer

Malvasia fra São Jorge, i 150-350 moh på nordsiden, der er kendetegnet ved leret, syrerig vulkansk jordbund, overvejende basalt, rig på organisk materiale.
Vinen

Lagrinspotentiale: +100 år.

OBS: Vinen bør gemmes i oprejst tilstand og efter åbning kan vine holde sig i mange måneder på køl.

Pairing

Desserter, chokolade, frugt og ost, eller bare som digestif. Prøv den f.eks. til tropisk frugt eller valnødder og hasselnødder. Den er genial til kager med frugt og frugttærter, smørbagte småkager eller petit-fours. Det er også en elegant ledsager til kraftige portugisiske oste som Queijo da Serra, Queijo da Serpa, Queijo de Azeitão, queijo do Rabaçal og Queijo da Ilha, såvel som til blå ost som Danablue, Roquefort, Stilton eller Gorgonzola. Eller bare en god cigar.

Serveringstemperatur: 13 - 14 grader C

Mund

Sød, ren og meget behagelig med frugtige noter, fyldig med en blød, næsten fed konsistens, men med det skarpe syrebid som alle Madeiraer har. Der er noter af chokolade, grøn valnød røg og tørrede tranebær og et meget behersket strejf af acetone. Syre, krop og tanniner spiller overordentligt harmonisk sammen med sødmen.

Vinmager: H. M. Borges

Druerne er afstilket og presset let. Vinen har gæret på åbne gæringstanke og macereret ganske kort under temperaturkontrol mellem 24 og 26 grader i omkring 5 dage. Derefter er den forstærket med smagsneutral alkohol på 96% efter 2 dage. Herefter er vinen modnet langsomt på Canteiro, på fade på 650 l (altså betydeligt mindre end dem der anvendes ved estufagem-metoden) af fransk og amerikansk eg ved 20-35 grader indtil tapning, i dette tilfælde små 10 år, hvor der fordamper et sted mellem 5 og 8% af vinen per år, hvilket er med til at koncentrere vinens syre.

Allergener

Denne vin indeholder sulfitter

Læs mere om producenten

Læs mere om regionen

Min. alder for køb af vinen: 18 år