Alvarinho versus Avesso
Vinho Verde har i mange år været synonymt med Alvarinho. De supersprøde vine fra den allernordligste del af Portugal i subregionen Monção e Melgaço har gået deres sejrsgang over hele verden. Kombinationen af intens tropisk aroma med knivskarp og stringent syre, giver vinene en meget bred appel. Men Vinho Verde kan mere end det. I samme skuffe, om end mindre aromatiske, finder vi druer som Loureiro, Arinto og Trajadura, der alle bruges i store dele af regionen, alene eller i blends. Men når vi så kommer ned til den sydligste del af Vinho Verde,nede på bredderne af Douro-floden i subregionen Baião, sker der pludseligt noget helt andet.
Her finder vi Avesso. Det er mindre syreholdig og mindre aromatisk drue end Alvarinho og øvrige typiske Vinho Verde-druer. Til gengæld er vin på Avesso ofte langt mere cremede og mineralske end normalt for Vinho Verde. Visse mener det er derfor druen hedder Avesso, som betyder modsat på portugisisk. At den er "modsat" sine regionale kolleger i udtryk. Og der kan være noget om det.
Men hvilken vin ville så vinde en forårsbattle ? Det er et virkeligt godt spørgsmål da den slags ting jo er defineret af smag - og smag er jo som bekendt forskellig. Men hvis vi nu sætter nogle flere definitioner på hvad en forårsbattle ville indeholde, og hvilke kvalifikationer vinene skal have for at dyste (og vinde) i de forskellige del konkurrencer så bliver vi måske hjulpet lidt.
Lad os først definere tre klassifikationer af typiske vintyper i Vinho Verde:
-
Stållagrede vine
-
Mousserende vine
-
Fadlagrede vine
og så skal vi have nogle konkurrence områder også. Da vi jo betragter det her som en forårsbattle, selvom vinene nu altså også er virkeligt skarpe en varm sommerdag, så lad os holde fast i at det lige nu er forår vi fokuserer på. Vi tænker at forårsvine skal kunne noget særligt i tre områder: Et glas på terrassen en lun eftermiddag. Et glas der kan arbejde med friske hvide asparges. et glas der kan bruges til en gryde på spæde forårsgrøntsager og enten fisk eller kalv. Og så napper vi lige en fjerde kategori. Ikke fordi der er speciel forårsorienteret, men fordi det er en kategori der ofte forbindes med Vinho Verde: Skaldyr.
Vin til terrassen: Den eneste af de tre vin kategorier der ikke kan være med her er de fadlagrede. Men både den stållagrede og boblerne gør sig virkeligt godt her. Ren Alvarinho kan måske for nogen være lige i overkanten på grund af aromatikken. Men er den blendet med lidt Trajadura f.eks. fungerer den virkeligt godt alene. Her er
Provams Vinho Verde et rigtig stærkt kort. Avesso kan med sin mineralitet og cremethed også stå distancen i denne kategori, så alt i alt nok mest et spørgsmål om smag.
Så er der vin til friske asparges. Her skelner vi mellem hvide og grønne asparges, fordi vinen skal kunne noget forskelligt. Er det hvide asparges med f.eks. hollandaise sværger vi til Alvarinho på grund af den frugtige næse kan den nemlig fint klare de let sødlige kogte asparges, og syren fungerer perfekt med hollandaisen. F.eks. den forårsskønne
Portal do Fidalgo 2020
Er det grønne asparges med f.eks. hakkede blødkogte æg har vi brug for mindre syre og mere cremethed, så der tager Avesso alle pointene. Men Avesso på stål, som f.eks. den uovertruffent elegante
Covela Edição Nacional Avesso 2020.
Når vi så går til kasserollerne med spæde grøntsager og enten fisk eller kalv er det de fadlagrede vine der er i dyst. Og her kan begge druer faktisk være med et langt stykke hen ad vejen. Fadlagret Alvarinho betaler lidt på det aromatiske. Der er mindre overdådighed i de tropiske frugter når en bliver fadlagret. Det gør den ikke til en dårligere vin - faktisk kan man sige at den bliver mere terrængående. Den vinder nok kasserollen med fisk, om end fadlagret Avesso er et virkeligt stærk kort, fordi dens cremethed og fylde bliver flot forstærket af fadet. Som det f.eks. overlegent bliver illustreret i
Covela Avesso reserva 2018.
Men det er vigtigt at fadet ikke bliver for dominerende, så Alvarinho vinder kun med et mulehår, prøv f.eks. den spændende fadlagrede Alvarinho,
Vinha antiga og se den aromatiske drue folde sig helt anderledes ud !
Og så er der endeligt skaldyrene. Igen er det et skarpt felt, men vinderen må være Alvarinho. Og både i stållagret form og som bobler. Frugtigheden og den fantastiske syre gør bare hele forskellen. Og fordi frugten sidder i næsen og ikke i munden overdøver vinen ikke skaldyrenes renhed i smagen. Prøv f.eks. cremede bobler på Alvarinho,
Côto de Mamoelas.
Så alt i alt et tæt opløb mellem de to druer i en kamp der ikke finder nogen klar vinder. Derimod demonstrerer den at der plads til begge druer - netop fordi de kan noget forskelligt.
Rigtig god forårs-fornøjelse med at prøve dig selv frem :)
Se alle artikler
her