Vinho anvender cookies på siden for at kunne anbefale dig af vine baseret på dine og andres køb. Dataene er 100% anonymiserede og vi anvender ikke vore kunders identitet til at generere anbefalingerne. Du kan finde yderligere informationer om vores privatlivspolitik under vores Handelsbetingelser.
Indtast din søgning...
 
0
0,00 DKK

Covela Edição Nacional Avesso Reserva 2018 - Økologisk

  • Lev. 1-3 hverdage
  • Bedømmelse for Covela Edição Nacional Avesso Reserva 2018 - Økologisk
    Produktet er endnu ikke bedømt
Produktet er endnu ikke anmeldt. Skriv en anmeldelse.
  • Pris ved køb af 1 Stk,159,00  DKK
  • Pris ved køb af 6 Stk,149,00  DKK
Antal
Køb

Certificeret økologisk hvidvin med stort potentiale

Vinhuset

Quinta da Covela er en Vinho Verde-ejendom, der ligger i det sydøstlige hjørne af Vinho verde-regionen, lige på grænsen mellem Vinho Verde og Douro. I det sydlige Baião, helt nede mod Douro, ligger vingården helt ude i udkanten af landsbyen São Tomé da Covela.
Her er kolde vintre og tørre, varme somre og klimatisk en blanding af kontinentalt og maritim indflydelse. 
Ejendommen og særligt huset Casa da Covela er verdenskendt i Portugal, dels på grund af gårdens historie, dels på grund af de tidligere ejere. Ejendommen kan føres mere end 400 år tilbage, og stedet har synlige beviser for at området har været beboet og tilplantet i mere end 2000 år. Således er der på ejendommen originale akvædukter der - dog i renoveret stand - fortsat er i brug.

Ejendommen har også været brugt i en film, idet den tidligere ejer, filminstruktøren Manoel de Oliveira, faktisk brugte ejendommen da han optog en af sine sidste film, Angélica. Filmmanden var aktiv til det sidste, trods sin fremskredne alder. Således instruerede han Angélica i en alder af 103 år. Han blev 106 år. Udover film, gik Manoel de Oliveira også op i stedets historie, og han er hjernen bag flere af de renoveringer der har fundet sted, men også bag flere nybygninger.

Efter hans død blev ejendommen overtaget af endnu en initiativrig ejer, der blandt andet har renoveret og nyopført dele af den vandinfrastruktur der forsyner vinmarkerne med vand. Selve ejendommen er 45 hektar stor, af hvilke de 18 hektar er tilplantet med vin. Der er tale om dels portugisiske sorter, hvoraf de vigtigste er Avesso, Arinto og Touriga Nacional.
 

Vinen

Vinho har siden starten i 2018 haft adskillige vine der er dyrket de facto økologisk men i 2019 fik vi vores egen økologicertificering, og dermed lov til at importere og markedsføre certificerede økologiske vine. Den første vin der kom til landet var Quinta da Covelas Edição Nacional Avesso Reserva 2018.

Quinta da Covela har i flere år haft økologicertifikat på deres drue- og oliven produktion, og denne Avesso Reserva var den første vin der efter høsten 2017 fik økologicertifikat, og dette er fastholdt i 2018-versionen af vinen.

Det er den første fadlagrede Avesso fra Covelas ønolog Rui Cunhas hånd, og vi må sige at den er faldet særdeles heldigt ud. 

Vinen er høstet manuelt og transporteret i små kasser for at undgå utidig knusning af druerne. Derefter er druerne sorteret i hånden og stilkene er fjernet før let presning. Naturgær (gæringen er startet alene ved den gær der naturligt findes på druernes skind) og lagring sur lie med bâtonnage på en blanding af brugte franske og østrigske egetræsfade. Østrigske fade er kendt for at give en lettere træsmag end franske fade, og effekten er at druematerialet fastholder mere af sin karakter.

I glasset er hvidvinen gylden, med lyse, nærmest hvide reflekser. I næsen oplever man med det samme stenfrugter som æbler, pærer og fersken - men efter lidt tid i glasset kommer der dufte af mere tropisk karakter som ananas og kokosnød.

I munden fremstår vinen cremet med en frisk og mineralsk syre. Vinen er vedholdende og opleves som flot balanceret mellem fad og frugt. Afslutningen er lang og fyldig - nærmest kurvet - og giver lyst til at tage endnu en slurk.

En meget versatil vin der egner sig fint til retter på grillet fisk, fjerkræ og skaldyr. Men faktisk står den også virkeligt fint til sushi og sashimi. Den friske frugtighed matcher den diskrete sødme i sushiris helt fantastisk, og syren gør den til en fornem sashimi-vin.

Bemærk: Ifølge dansk lovgivning er minimumsalderen for køb af denne vin 16 år.

Læs mere om Quinta de Covela
  • Data
    1:1 2:3 3:"Spontan gæring i franske og østrigske egefade." 4:"Lagring sur lie med bâtonnage" 5:1 6:1 7:"8-10" 8:4 9:"2018" 10:7 12:3 13:"13" 14:3,10,14,15,1,4,6,13 15:"April, 2018" 16:"Æble, nektarin, ananas, frisk kokosnød" 17:2

Download teknisk specifikation 
Varenr.:
Kunder købte også