Silkeblød og med uanet dybde...
94+ points fra Mark Squires, eRobertParker.com - Aug 2017.
Vinmarken der har givet navn til vinen, Vinha do Ujo, er en højtliggende mark med nordøstvendte smalle terrasser på en meget stejl bjergside. Vinstokkene er gennemsnitligt over 80 år gamle og består af et
field blend af over 25 forskellige lokale druesorter.
Druerne er håndplukkede og omhyggeligt udvalgt, afstilkede og presset let. Herefter gæret i 500 liters franske egefade inden den er hældt over på små 225 liters franske egefade for lagring og modning i 16 måneder. Vinen har herefter modnet på flaske i mindst 1 år før markedsføring. Da vinen hverken er stabiliseret eller filtreret, kan der forekomme bundfald, hvorfor dekantering anbefales.
Vinen er granatrød med en svag brunlighed i kanten, med utroligt flotte gardiner. Den fremstår til at begynde med en kende reserveret, med en svag frugt aroma omend man godt kan fornemme at vinen har dybde. men lidt efter lidt begynder den at folde sig ud...! Moden mørk frugt og blommer, med krydret med let stald. Aromaen suppleres af en let oxideret fornemmelse, der givetvis hænger sammen med modningen på små 225 liters fade.
Selvom Vinha do Ujo er tør, føles den dog levende i munden, silkeblød, med kraftige og præcise tanniner, og stor smagsintensitet, hvilket kan være resultatet af at høste fra stokke der er mere end 80 år gamle. Frugten er mørk men frisk, som solmodne blommer, og den fyldige smag balanceres flot i mellem den modne frugt og den flotte syre, og understøttes af kraftige men elegante og afrundede tanniner. Eftersmagen er lang, og let krydret med et strejf af hvid peber.
Denne vin har et enormt gemmepotentiale og vil kun blive bedre de næste 15-20 år. 2014 har opnået en viidunderlig blødhed i taninerne, der afrunder vinen perfekt (vinteren 23/24). Man fornemmer at vinen er næsten uendelig dyb, og at den rummer en kompleksitet som man endnu kun fornemmer - Der foregår mere under den stille overflade, end vi umiddelbart kan smage.
Dette her er en vin du med stort held kan servere til mørt rødt oksekød som en Côte de Boeuf, eller velhængt vildt, som rådyrkølle, eller dyreryg. Og skal du forkæles til jul, så server den bare til anden.
Det anbefales at dekantere vinen mindst 1 time før servering.
Bemærk: Iflg. dansk lovgivning er minimumsalderen for køb af denne vin 16 år.
Læs mere om
Quinta da Boavista