Vinho anvender cookies på siden for at kunne anbefale dig af vine baseret på dine og andres køb. Dataene er 100% anonymiserede og vi anvender ikke vore kunders identitet til at generere anbefalingerne. Du kan finde yderligere informationer om vores privatlivspolitik under vores Handelsbetingelser.
Indtast din søgning...
 
0
0,00 DKK

H.M. Borges 10 Years Sweet Malvasia Old Reserve Madeira

  • Lev. 1-3 hverdage
  • Bedømmelse for H.M. Borges 10 Years Sweet Malvasia Old Reserve Madeira
    Produktet er endnu ikke bedømt
Produktet er endnu ikke anmeldt. Skriv en anmeldelse.
  • Pris ved køb af 1 Stk,325,00  DKK
  • Pris ved køb af 6 Stk,315,00  DKK
Antal
Køb

Behagelig og saftig med lidt røg...!

Denne søde vin er lavet på druesorten Malvasia (eller Malmsey) og har en omtrentlig gennemsnitsalder på 15 år.

Vinhuset

H M Borges blev grundlagt i 1877 af Henrique Menezes Borges og i dag er det, med Helena og Isabel Borges, fjerde generation af familien der står for at fremstille Madeira i den historiske bygning midt i Funchal fra 1924.
Siden Borges blev grundlagt, har de arbejdet tæt sammen med vinbønderne om at opnå den højeste kvalitet druer. Nogle af dem har arbejdet sammen med Borges i flere generationer. De mindste producenter leverer 25-50 kg og Borges har flere hundrede forskellige drueleverandører.
Vindyrkningen på Madeira er 100 % resultatet af vinbøndernes frygtløse indsats, for høsten er særdeles farlig, mange steder kan man høste oprejst, men der også mange steder hvor man skal kravle eller tage stiger i brug og når druerne skal transporteres på ryggen ind til landevejen, sker det ad de smalle levadaer, ofte med svimlende fald på flere hundrede meter til siden.

Druesorten

Malvasia er den første druesort der blev introduceret på øen i 1400-tallet. Den er oprindeligt fra Kreta, og var i middelalderen almindelig i hele Europa, siden, i det 18. århundrede, blev den gjort berømt af jesuitterne. Den er hårdfør, men trives bedst i varme områder og er den første druesort der bliver moden, men kan plukkes sent uden at den rådner, den kræver dog den største omhu fra vinbonden. Druerne bliver middelstore og gyldne og dyrkes ved São Jorge, i 150-350 moh på nordsiden, der er kendetegnet ved leret, syrerig vulkansk jordbund, overvejende basalt, rig på organisk materiale.
Vinen

Vinmageri


Druerne er afstilket og presset let. Vinen har gæret på åbne gæringstanke og macereret ganske kort under temperaturkontrol mellem 24 og 26 grader i omkring 5 dage. Derefter er den forstærket med smagsneutral alkohol på 96% efter 2 dage.Herefter er vinen modnet langsomt på Canteiro-metoden, den oprindelige måde at modne Madeiravin på:
I gamle dage lagde vinhandlerne de fyldte vinfade op på loftet, på stave kaldet canteiros, med luft imellem fadene. P.gr. af øens milde og varme klima, blev der hurtigt som en lille sauna og man efterlignede på denne måde de forhold den vin der havde været til Indien og tilbage igen, var blevet modnet under, den berømte vinho de roda

I dag bruger kun kvalitetsorienterede producenter som H. M. Borges stadig denne langsommelige og bekostelige modningsproces, til trods for at der er fundet mere økonomiske alternativer, estufagem-metoden, eftersom den er mere skånsom.
Hos Borges ligger vinen på fade på 650 l (altså betydeligt mindre end dem der anvendes ved estufagem-metoden) af fransk og amerikansk eg ved 20-35 grader indtil tapning, altså i dette tilfælde små 10 år, hvor der fordamper et sted mellem 5 og 8% af vinen per år, hvilket er med til at koncentrere vinens syre.

Vinen

Vinen er ravfarvet med kastanje nuancer og fine tårer. Næsen er delikat med komplekse og varme noter af ristet træ, røg, karamel, kaffe, vanilje, nellike og tørret frugt. Munden er sød, ren og meget behagelig, med frugtige noter og opleves fyldig med en blød, næsten fed konsistens, men med det skarpe bid som alle Madeiraer har. Der er noter af chokolade, grøn valnød røg og tørrede tranebær og et meget behersket strejf af acetone. Syre, krop og tanniner spiller overordentligt harmonisk sammen med sødmen.

Denne behagelige vin er god til desserter, chokolade, frugt og ost, eller bare som digestif. Prøv den f.eks. til tropisk frugt eller valnødder og hasselnødder. Den er genial til kager med frugt og frugttærter, smørbagte småkager eller petit-fours. Det er også en elegant ledsager til kraftige portugisiske oste som Queijo da Serra, Queijo da Serpa, Queijo de Azeitão, queijo do Rabaçal og Queijo da Ilha, såvel som til blå ost som Danablue, Roquefort, Stilton eller Gorgonzola. Eller bare en god cigar.

Vinen bør gemmes i oprejst tilstand og efter åbning kan vine holde sig i flere måneder i god stand.

Bør serveres mellem 14 og 15 grader
Alkohol: 19%
Bemærk: Ifølge dansk lovgivning er minimumsalderen for køb af denne vin 18 år.

  • Data
    1:12 2:20 3:2 4:15 5:6 6:">100 g/l" 7:"14-15" 8:16 9:"N/A" 10:64 12:8 13:"19" 14:2,7,13 16:"Saftigt ristet træ, røg, kaffe, grøn valnød, lille acetone" 17:7 18: Smagt 25/9-22
Varenr.:
Kunder købte også
Trustpilot