Enestående rødvin fra Quinta de Covela
2014 var første gang at man producerede en rød Fantástico overhovedet, og da vinen i 2016 var færdig med at fadlagre havde man besluttet sig for at stoppe produktionen af røde druer på Covela, så der kommer heller ikke flere røde Fantástico'er.
Vi har da også kun fået et meget lille antal, da vinen egentligt er udsolgt, men det lykkedes os at overtale Covela teamet til at få lov til at købe nogle få flasker fra deres private lager - så her er den.
Vinen har ligget med skalkontakt under hele gæringen og faktisk også efter gæringen, indtil den kom på små franske egetræsfade, hvor den lå i 21 måneder før flaskning.
Vinen er fremstillet UDEN filtrering eller stabilisering, så forvent at der vil være bundfald i flasken.
Vinen har aroma af friske røde frugter og friske krydderurter, og i munden går frugten igen, kombineret med meget fine og polerede tanniner. den fremstår silkeblød og med en dejlig lang eftersmag.
Det er en vin der står virkeligt godt til svinekød, men også kan bruges til fed fisk og confiteret fjerkræ. Prøv den til
braiseret presa ibérica (nakkefilet af sortfodssvin),
med efterårs svampe og ris eller kartoffelmos.
Bemærk: Ifølge dansk lovgivning er minimumsalder for køb af denne vin 16 år.
Læs mere om
Quinta de Covela