Vinho anvender cookies på siden for at kunne anbefale dig af vine baseret på dine og andres køb. Dataene er 100% anonymiserede og vi anvender ikke vore kunders identitet til at generere anbefalingerne. Du kan finde yderligere informationer om vores privatlivspolitik under vores Handelsbetingelser.
Indtast din søgning...
 
0
0,00 kr.

Covela Reserva Tinto 2007

  • Lev. 1-3 hverdage
  • Bedømmelse for Covela Reserva Tinto 2007
    Produktet er endnu ikke bedømt
Produktet er endnu ikke anmeldt. Skriv en anmeldelse.
  • Pris ved køb af 1 Stk,259,00  kr.
  • Pris ved køb af 6 Stk,249,00  kr.
Antal
Køb

Laang behagelig eftersmag af cigarkasse

Vinhuset

Quinta da Covela er en Vinho Verde-ejendom, der ligger i det sydøstlige hjørne af Vinho verde-regionen, lige på grænsen mellem Vinho Verde og Douro. I det sydlige Baião, helt nede mod Douro, ligger vingården helt ude i udkanten af landsbyen São Tomé da Covela.
Klimatisk befinder man sig på grænsen mellem Douro-dalens kontinental-klima og det maritime klima fra Douro Litoral, med kolde vintre og varme og tørre somre.

Ejendommen og særligt huset Casa da Covela er verdenskendt i Portugal, dels på grund af gårdens historie, dels på grund af de tidligere ejere. Ejendommen kan føres mere end 400 år tilbage, og stedet har synlige beviser for at området har været beboet og tilplantet i mere end 2000 år. Således er der på ejendommen originale akvædukter der - dog i renoveret stand - fortsat er i brug.

Ejendommen har også været brugt i en film, idet den tidligere ejer, filminstruktøren Manoel de Oliveira, faktisk brugte ejendommen da han optog en af sine sidste film, Angélica. Filmmanden var aktiv til det sidste, trods sin fremskredne alder. Således instruerede han Angélica i en alder af 103 år. Han blev 106 år. Udover film, gik Manoel de Oliveira også op i stedets historie, og han er hjernen bag flere af de renoveringer der har fundet sted, men også bag flere nybygninger.

Efter hans død blev ejendommen overtaget af endnu en initiativrig ejer, der blandt andet har renoveret og nyopført dele af den vandinfrastruktur der forsyner vinmarkerne med vand. Selve ejendommen er 45 hektar stor, af hvilke de 18 hektar er tilplantet med vin. Der er overvejende tale om portugisiske sorter, hvoraf de vigtigste er Avesso, Arinto og Touriga Nacional.

Vinmarkernes jordbund har højt indhold af granit, og er arrangeret i de typiske Douro-terrasser der danner et naturligt sydvendt amfiteater. Markerne befinder sig på den højre bred af Douro-floden i den østlige del af Vinho Verde-regionen.


Vinen

 Dette er Vinhos næstældste bordvin. (Den ældste er Tinta Miúda fra 2004). Den er lavet på druesorterne Touriga Nacional og Cabernet Sauvignon. Reservaen bliver kun lavet i særligt godt høstår, som 2004, 2007, 2013 og 2016.

Vinen er økologisk produceret og håndplukket, hvorefter den er transporteret i små kurve (for at undgå at mase druerne og dermed starte gæringen i utide). Klaserne er derefter sorteret manuelt, stilkene er fjernet og druerne er udsat for let presning. Touriga Nacional er koldmacereret. Gæring med daglig manuel remontage. Macerering efter gæring. Fadlagring på fransk eg i fade på 300 liter i 17 måneder. Hverken stabiliseret eller filtreret (hvorfor der kan forekomme bundfald i flasken og vinen bør dekanteres).

I glasset fremstår den dyb granatrød med orangebrune kanter og flotte gardiner.
Der er overvejende animalske aroma-noter, stald og blod, iblandet modne brombær, med et hint af sort peber. Til at starte med er vinen blød og fyldig i munden, på trods af tørheden. Frugten er fornemt tæmmet, syreniveauet afbalanceret og tanninerne, sammen med en behagelig eftersmag af cigarkasse, tobak og modne boysenbær, forbliver i mundhulen i en dejlig "lille evighed" efter man har sunket vinen (frugten træder tydeligere frem ved omkring 18 grader). 

Kan ledsage alle former for rødt kød, men også nogle former for vildt og f.eks. kæber (både svine- og okse-) braiseret i vin med ris til. 

Bemærk: Iflg. dansk lovgivning er minimumsalderen for køb af denne vin 16 år.

Læs mere om Quinta de Covela

  • Data
    1:1 2:3 3:"Kold-maceration. Gæring med let manuel remontage hver dag. Maceration efter gæring." 4:"17 måneder på franske egefade. Ingen stabilisering eller filtrering." 5:3 6:1 7:"16-17" 8:6 9:"2007" 10:38,12 12:2 13:"14" 14:11,17 15:"2009" 16:"Animalsk, stald og blod, modne brombær, sort peber, cigarkasse, tobak og boysenbær" 17:1

Download teknisk specifikation 
Varenr.:
Kunder købte også