Vinho anvender cookies på siden for at kunne anbefale dig af vine baseret på dine og andres køb. Dataene er 100% anonymiserede og vi anvender ikke vore kunders identitet til at generere anbefalingerne. Du kan finde yderligere informationer om vores privatlivspolitik under vores Handelsbetingelser.
Indtast din søgning...
 
0
0,00 DKK

Den hvide portvinskasse

  • Lev. 1-3 hverdage
  • Bedømmelse for Den hvide portvinskasse
    Produktet er endnu ikke bedømt
Produktet er endnu ikke anmeldt. Skriv en anmeldelse.
  • Pris ved køb af 1 Stk,896,00  DKK
Antal
Køb
Gyldne dråber til hele året - smagekasse med hele to testvindere!

Her får du en syndigt lækker introduktion til en af vor tids største vin succeser: Hvid portvin. Den søde vin på grønne druer har gjort sit indtog og det kan vi godt forstå! Vi mener faktisk at den hvide port alt for længe har været undervurderet. Så derfor har vi samlet en kasse hvor du får fire forskellige hvide portvine med vidt forskellige karakteristika.

Vi starter med en ung hvid fra Quinta da Pacheca. Den kan sagtens stå alene, men er også et oplagt bud på en vin man godt tør blande med tonic. Tag en del hvid Portvin og 2 dele tonicvand og du har en dejlig frisk apéritif.

Dernæst en vin med lidt mere alder. Devesas 10 årige hvide portvin er et rigtigt fint bud på en lidt mere klassisk hvid med nogen år på fad. Vinen er stadig dejligt frisk, og den fine syre fra de grønne druer gør det til en rigtig velbalanceret vin. Men du får også en vin, med en klart mere markant eftersmag, hvor fadkarakteren giver sig til udtryk som blandt andet mandler.

Bedst i test i Politiken med 92/100 point (delt førsteplads)
Vi topper aldersmæssigt med Devesas skønne 20-årige hvide port. Det er allerede blevet en klassiker og vurderes af mange som den bedste hvide 20-årige portvin på markedet. Frugten har her karakter af tørrede orange frugter, og fadpræget mærkes tydeligere i form af noter af både mandel og hasselnød. En virkeligt flot hvid portvin der vil give dig mange fine øjeblikke!

Bedst i test i Politiken med 92/100 point (delt førsteplads)
Vi slutter med Vinhos hvide specialitet - Conceito Porto Branco. En vin der ikke findes! Bag den lidt kryptiske indledning gemmer sig det faktum at Rita Marques fra Conceito Vinhos ønskede at lave en let hvid portvin. Derfor skelede hun til produktionsformen fra Vintage og valgte at lave en portvin der kun fik 9 måneder på stål inden flaskning. Samtidigt valgte hun at lave vinen på en enkelt høst, i modsætning til hvide med aldersindikation (10, 20, 30 og 40 årige vine), der jo er blandet af forskellige årgange. Men hvis man skal lave hvid med angivelse af høståret (Colheita) kræver det at vinen har fadlagret i minimum 7 år, og det var jo netop ikke Ritas ønske. Så her får du en helt særligt og meget frisk hvid portvin med masser af blomsternoter i både næse og mund!

To Vinho vine bedst blandt 21 hvide portvine!
Vores hvide portvinskasse indeholder de to vine der lørdag den 27. november fik en delt førsteplads blandt 21 hvide portvine i Politikens store test af Hvid portvin. Det er vi naturligtvis glade og stolte over. De fik virkeligt flotte ord med på vejen af Politikens vinanmelder Thomas Ilkjær. Om Conceito Porto BRanco skrev han bl.a.:"....som et bud på en hvid vintageportvin til en rimelig pris. Også mit sikre bud på en særlig gave til den vininteresserede:" Om Devesa 20 års hvid port skrev han bl.a.: "....Drik den gerne af et lidt størrer glas ved 11-12 grader, hvor den aroma rigtig får lov til at folde sig ud. Er der samtidigt gang i pejsen og julestemningen, skal der ikke mere til for optimal nydelse."

Serveringstemperaturer.
Hvide portvine skal generelt serveres køligt. Vi anbefaler at vinene servere de ældre vine ved 10-12 grader og de yngre lidt køligere.

 
Varenr.:
Kunder købte også