Vinho anvender cookies på siden for at kunne anbefale dig af vine baseret på dine og andres køb. Dataene er 100% anonymiserede og vi anvender ikke vore kunders identitet til at generere anbefalingerne. Du kan finde yderligere informationer om vores privatlivspolitik under vores Handelsbetingelser.
Indtast din søgning...
 
0
0,00 DKK

H.M. Borges 10 Years Dry Sercial Old Reserve Madeira

  • Lev. 1-3 hverdage
  • Bedømmelse for H.M. Borges 10 Years Dry Sercial Old Reserve Madeira
    Produktet er endnu ikke bedømt
Produktet er endnu ikke anmeldt. Skriv en anmeldelse.
  • Pris ved køb af 1 Stk,325,00  DKK
  • Pris ved køb af 6 Stk,315,00  DKK
Antal
Køb

Verdens bedste aperitif

Den tørre vin er lavet på druesorten Sercial og har en omtrentlig gennemsnitsalder på 10 år.


Vinhuset

H M Borges blev grundlagt i 1877 af Henrique Menezes Borges og i dag er det, med Helena og Isabel Borges, fjerde generation af familien der står for at fremstille Madeira i den historiske bygning midt i Funchal fra 1924.
Siden Borges blev grundlagt, har de arbejdet tæt sammen med vinbønderne om at opnå den højeste kvalitet druer. Nogle af dem har arbejdet sammen med Borges i flere generationer. De mindste producenter leverer 25-50 kg og Borges har flere hundrede forskellige drueleverandører.
Vindyrkningen på Madeira er 100 % resultatet af vinbøndernes frygtløse indsats, for høsten er særdeles farlig, mange steder kan man høste oprejst, men der også mange steder hvor man skal kravle eller tage stiger i brug og når druerne skal transporteres på ryggen ind til landevejen, sker det ad de smalle levadaer, ofte med svimlende fald på flere hundrede meter til siden.
 

Druesorten

Kommer fra det kontinentale Portugal hvor den kaldes Esgana Cão, hunde-kvæleren, og blev først plantet efter at portugiserne havde påbegyndt koloniseringen af øen.
Druesorten er kendetegnet ved en betydeligt tannin og høj syre og for sin usædvanligt gode modstand overfor meldug og vinskimmel. Klaserne er små og kogleformede og druerne er tætte og grønligt gule.
Den dyrkes hovedsageligt på nordøen mellem 150 og 200 moh, i Seixal og Porto Moniz og i syd i mellem 600 og 700 moh, i Jardim da Serra og Estreito de Câmara de Lobos. Der er tale om meget små beplantninger på øens højestliggende vinmarker og de høstes sent.
Bordvin på Sercial er ofte næsten udrikkeligt, på grund af den høje syre. Sercial er også den Madeiratype der udvikler sig langsomst. Den kan være let, duftende og udpræget skarp, grænsende til ubehageligt adstringerende som ung, men bliver vidunderligt lækker med lidt alder som her.
 

Vinmageri

Vinen har gæret på åbne gæringstanke, efter at druerne er afstilket og presset let. Gæringen er foregået under temperaturkontrol mellem 24 og 26 grader i omkring 5 dage. Derefter er den forstærket med smagsneutral alkohol på 96% efter 7 dage.

Herefter er vinen modnet langsomt på Canteiro-metoden, den oprindelige måde at modne Madeiravin på:
I gamle dage lagde vinhandlerne de fyldte vinfade op på loftet, på stave kaldet canteiros, med luft imellem fadene. P.gr. af øens milde og varme klima, blev der hurtigt som en lille sauna og man efterlignede på denne måde de forhold den vin der havde været til Indien og tilbage igen, var blevet modnet under, den berømte vinho de roda

I dag bruger kun kvalitetsorienterede producenter som H. M. Borges stadig denne langsommelige og bekostelige modningsproces, til trods for at der er fundet mere økonomiske alternativer, estufagem-metoden, eftersom den er mere skånsom.
Hos Borges ligger vinen på fade på 650 l (altså betydeligt mindre end dem der anvendes ved estufagem-metoden) af fransk og amerikansk eg ved 20-35 grader indtil tapning, altså i dette tilfælde små 10 år, hvor der fordamper et sted mellem 5 og 8% af vinen per år, hvilket er med til at koncentrere vinens syre.
 

Vinen

Vinen er ravfarvet med mørkere lidt grønlige nuancer. Næsen er ikke meget intens, men har en smule vanilje, og den friske frugtige duft af syrlig appelsinskal, der er så karakteristisk for Sercial, foruden lidt råsukker og et svagt fad og kun en anelse acetone. Munden er i fin balance, med tydelige træ-tanniner der, i samspillet med druesortens frugtige aromaprofil opleves som f.eks. valnødder og bivoks.

Tør Madeiravin på Sercial er en af verdens bedste som aperitif, da det er den tørreste og mest forfriskende Madeira. Sercial er kraftigere end fino sherry, men stadig perfekt som aperitif. Den står godt til oliven, grillede mandler, canapéer med kaviar, røget laks og hors-d’oeuvres. Den er også lækker med røget fisk som laks, sværdfisk, tun eller sabelfisk, skaldyr, sushi eller fiskemousse, men den er himmelsk med frisk gede- eller fåreost eller faste syrerige oste med masser af smag, som Vesterhavsost. Eller prøv den til kalve-consommé med sorte trøfler. Eller en Five spice-suppe med tørrede shitakesvampe...!

OBS: Det skal bemærkes at selvom dette er en tør Madeira-type, indeholder den omkring 49-59 g restsukker/liter, hvilket dog harmonerer fint med den høje syre.

Vinen bør gemmes i oprejst tilstand og efter åbning kan vine holde sig i flere måneder i god stand.

Bør serveres mellem 14 og 15 grader.
Alkohol: 19%
Bemærk: Ifølge dansk lovgivning er minimumsalderen for køb af denne vin 18 år.
  • Data
    1:12 2:20 3:2 4:15 5:6 6:"49-59 g/l" 7:"14-15" 8:13 9:"N/A" 10:63 12:8 13:"19" 14:14,13,8,15 16:"Syrlig kandiseret Sevilla-appelsinskal, molasse, vanilje" 17:7 18: Smagt 23/9-22
Varenr.:
Kunder købte også
Trustpilot