Stor millenium tawny portvin fra Pacheca
Dette er en årgangstawny portvin på niveau med en 20-årig blended tawny. Og så er det jo en tawny fra årtusindeskiftet. Lad os bare afsløre med det samme, at det er en stor vin, der fortjener maser af rosende ord med på vej. I næsen er det en klassisk Pacheca Tawny med karamel, valnødder og fad. I munden er der en fantastisk syre der binder sødme og smagvariationer perfekt sammen. Her er masser af dyb brændt karamel, flødekaramel, toast og valnød.
Vinen er tappet i foråret 2019, og dermed har den haft næsten 19 år på fad, hvilket er bagrunden for vores sammenligning med en 20-årig blended. En 20-årig blended består jo ikke af vin der er 20 år gammelt, men af vine der med deres forskellig alder giver et smagsudtryk som en tyveårig. Så her får man en af de sjældne muligheder for at smage den "ægte" 20-årige og "den der smager som en 20-årig" op i mod hinanden !
Vinen står flot til desserter på karamel og praline, tørrede frugter og søde desserter.
Henrik Oldenburg giver den 18,5/20 og følgende flotte ord med på vej:
"Nydelig mahognifarve, mild og fin nøddenæse og en smag, der changerer fra friske figner til tørrede abrikoser. Den er fyldig og udholdende i glasset, en sympatisk sødmespreder, der også holder en sympatisk balance, med det tunge ben til den søde side. Men det ændrer sig i glasset. Den får en raffineret, fyldig smag og struktur, der ikke handler om sødme, men om krop og karamel, lidt senere en tæt og mættet smag af figner – derimod ingen røg. Smygende, blank, ren og lækker Colheita."
Bemærk: Ifølge dansk lovgivning er miminumsalderen for køb af denne vin 18 år.
Læs mere om Quinta da Pacheca