Vinho anvender cookies på siden for at kunne anbefale dig af vine baseret på dine og andres køb. Dataene er 100% anonymiserede og vi anvender ikke vore kunders identitet til at generere anbefalingerne. Du kan finde yderligere informationer om vores privatlivspolitik under vores Handelsbetingelser.
Indtast din søgning...
 
0
0,00 DKK

Quinta das Tecedeiras Douro Reserva 2019

  • Lev. 9-14 hverdage
  • Bedømmelse for Quinta das Tecedeiras Douro Reserva 2019
    Produktet er endnu ikke bedømt
Produktet er endnu ikke anmeldt. Skriv en anmeldelse.
  • Pris ved køb af 1 Stk,260,00  DKK
  • Pris ved køb af 6 Stk,250,00  DKK

Et ganske særligt stiligt glas 

Vinen udvikler sig i glasset minut for minut, det kan derfor anbefales at give sig tid til at smage og gensmage vinen over tid, den store elegance glasset udviser til en start kan godt betyde at man ( som jeg...) måske fejlbedømmer vinen og opfatter den som lidt anonym, men den kommer...! Uden på noget tidspunkt at vælte én bagover, vokser vinen langsomt i kompleksitet og karakter, og bliver en rigtig god oplevelse ! Vinmager Rui Cunha kan noget med at levere sindssygt stilige vine med stort læskende potentiale uden at det går ud over den gastronomiske kvalitet - bravo !

Der er tale om en klassisk Douro Reserva - og så alligevel ikke...
Den er typisk fordi alle de seks store Douro druer er til stede i vinen (Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Roriz, Tinta Amarela, Tinta Barroca og Tinto Cão).
Og så alligevel atypisk fordi Tecedeiras jorde med deres nordlige og vestlige eksponering gør at druerne modner over en længere periode og at druernes sødme-syre-balance derfor optimeres. 
Reservaen her er derfor også et ganske særligt glas, der da også historisk har fået pæne karakterer af både Parker og Wine Spectator (90 point fra begge i både '13 og '14).

Vinen har efter lang maceration fadlagret i 16 måneder på fransk eg og har derefter flaskelagret i yderligere et år inden release. Vores årgang har (juni 2021) flaskelagret godt to år.

Farven er rubinrød og tæt. I næsen får du friske modne blommer, lidt læder og krydderier, der giver forventning om kompleksitet. I munden er der meget flotte afbalancerede tanniner, der har haft stort udbytte af flaskelagringen. Der er noter af brombær og moreller og den velintegrerede syre er med til at give vinen fin struktur. Eftersmagen er lang og blød og tobaksagtig.

Det er en vin der kan anbefales til mere elegante retter. F.eks. en ordentlig kalvekotelet med fadkartofler og hvidløgsstegt spinat. Men vinen går også fint til kraftigere smagende vegetariske retter som svamperisotto, bønnegryder eller som tilbehør til modne oste.

Bemærk: Iflg. dansk lovgivning er minimumsalderen for køb af denne vin 16 år.

Læs mere om Quinta das Tecedeiras

  • Data
    1:3 2:7 3:"Lang maceration, gæring ved 26 ºC" 4:"14 måneder fransk eg, 20% ny, 60% 2-år, 20% 3-år" 5:5 6:1 7:"16-18" 8:6 9:"2019" 10:38,36,49,33,34,35 12:3 13:"14" 14:1,4,8,9,11,15,16 15:"2021" 16:"Friske røde blommer, brombær, læder, cedertræ" 17:1

Download teknisk specifikation 
Varenr.:
Kunder købte også
Trustpilot