Vinho anvender cookies på siden for at kunne anbefale dig af vine baseret på dine og andres køb. Dataene er 100% anonymiserede og vi anvender ikke vore kunders identitet til at generere anbefalingerne. Du kan finde yderligere informationer om vores privatlivspolitik under vores Handelsbetingelser.
Indtast din søgning...
 
0
0,00 kr.

Træningskassen - for letøvede

  • Lev. 1-3 hverdage
  • Bedømmelse for Træningskassen - for letøvede
    Produktet er endnu ikke bedømt
Produktet er endnu ikke anmeldt. Skriv en anmeldelse.
  • Før980,00
    Pris ved køb af 1 Stk,749,00  kr.
Antal
Køb
Denne smagekasse er for dig, der har mod på mere portugisisk vin.
Du har måske været en tur i Portugal og vil gerne finde vine i stil med dem du smagte i ferien.
Eller du har prøvet vores startkasse og kunne godt tænke dig at finde ud af, hvad der sker når du går et kvalitetstrin op ad stigen (gennemsnitsprisen stiger 33 kr pr. flaske).

Vinene du finder i denne kasse kommer fra forskellige distrikter i Portugal, så du er stadig på rundtur i det portugisiske smagsunivers.

I denne version af kassen går vi lidt i dybden i Vinho Verde og giver eksempler på HVOR forskellige vinene fra den samme region kan være. For de hvide gælder endvidere at vi introducerer en ny region - Bairrada. I det røde ringhjørne finder vi vine fra tre af de fire store røde regioner i Portugal, og i forhold til startkassen tager vi et skridt op ad kompleksitets og kvalitets stigen med de røde vine i denne kasse.

Vi har to vine med fra Vinho Verde i denne kasse; Portal de Fidalgo fra producenten PROVAM i Monção og Covela Avesso Reserva 2018 fra Quinta de Covela der ligger i den sydlige del af Vinho Verde i Baião. De to er temmeligt forskellige. Den første er lavet på Alvarinho, og kommer fra det allernordligste Portugal. Faktisk kan man nærmest se Minho floden som udgør den nordlige grænse til Spanien fra vineriet. Alvarinho er den store drue i det nordlige Vinho Verde. Den er berømt for sin store aroma, og sin stringente syre. Og Portal de Fidalgo er ingen undtagelse. I næsen har du masser af tropiske frugter og også florale noter af mandelblomst. Det kan give forestillingen om at det er en sød vin du skal til at drikke. Men når du tager den første slurk opdager du en dejligt forfriskende vin med god mundfylde og en syrlig frugtighed. Supersprødt og næsten (men kun næsten) perlende. Avessoen er anderledes - knap så aromatisk, men stadig syredrevet omend du har mere citrus her. Men så er vinen fadlagret hvilket Alvarinhoen ikke er. Det betyder at noget  af vinens sprødhed forsvinder, men til gengæld erstattes den af en mere fed note og mere kompleksitet i munden. Her vil opleve mere fylde og kraft i smagen. Den første er virkelig god til skaldyr, fisk og salater, mens den anden også er god til fisk, med federe fisk, måske endda røget. Og så kan den også godt klare en gang kylling. Og så r den i øvrigt certificeret økologisk.

Den tredie hvide er Vadio Branco fra Bairrada. Her går vi i en helt anden grøft. Det er nemlig frugten og strukturen der er i højsædet her. Vinen er lavet på to druer hvor den ene er lagret på stål, og den anden på fad. Derfor får vinen en virkelig god blanding af mieralitet og fedme. Kombineret med den struktur som særligt Cercial giver har vi her en vin der kan arbejde med mere komplekse retter på fisk, men som stadig har den minerale lethed der også får den til at fungere med lette frokostretter og salater.

Og så til de røde: Vi starter i syd i det varme Alentejo. Her finder vi Herdade de Malhadinha Nova hvis startvine edder Monte da Peceguina. Selvom det er en startvin er det vin af meget høj kvalitet vi har her - og det ses også af dens normalpris. Alentejo er MEGET varmt. Derfor er vinen høstet tidligt for at sikre en god balance mellem sukker og syre. Monte da Peceguina Tinto har en meget flot balance som  gør det til en letdrukket vin, der alligevel tilbyder en kompleksitet til nyderen. Et glas der kan leverer noget til alle ved bordet.

Den næste vin er fra det nordlige Portugal nærmere bestemt Douro. Her har vi at gøre med en vin fra vores store portvinshus Quinta da Pacheca. Det er en Reserva lavet af druer fra gamle stokke. Vi er i portvinsland så de 60-70 år gamle planter kommer fra forskellige sorter der er blandet på marken. Et såkaldt Field Blend, hvor vi ikke ved præcist hvilker druer der er i flasken. Et godt tip er dog at de fem store portvinsdruer alle er repræsenteret; Touriga Nacional, Tinta Roriz, Touriga Franca, Tinta Barroca og Tinto Cão. Men der er helt sikkert flere. Nyd dens høje kompleksitet, og servér den gerne til en kødret der også har kompleksitet - f,eks. noget simremad der har fået masser af tid.

Den sidste vin i kassen er en af vores personlige favoritter: Quinta dos Roques Reserva Tinto. En virkelig flot og kompleks vin fra det indre Portugal, nemlig fra Dão. Her har familien Lourenço i flere generationer lavet vin. Et særligt familieprojekt hvor alle er med: Far Luís tegner forretningen. Sønnen José har ansvaret for produktionen i markerne, datteren tager sig af marketing, og farmor står for regnskabet. Alle er med og tager del. Men det er også et projekt der er drevet af kærligthed til Dão og til Dão's druesorter og særlige Field Blend historie. Så denne vin er ikke bare et Field Blend. Den er et enkelmarks Field Blend - som udelukkende består af druer fra forskellige sorter, der alle har vokset på den samme mark. En virkelig raritet - og et helt fantastisk glas. Server den f.eks. til oksekæber der har simret i en stegeso i flere timer - så bliver du med garanti nærmest lykkelig.

Samlet ser kassen sådan ud:
 
Portal do Fidalgo 2018 - hvidvin, Vinho Verde
Vadio Branco 2017 - hvidvin, Bairrada - Se Youtube præsentation
Quinta de Covela Avesso Reserva 2018 - Økologisk - hvidvin, Vinho Verde
Monte da Peceguina Tinto 2017 - rødvin, Alentejo - Se Yoputube prøsentation
Pacheca Reserva Vinhas Velhas 2015 - rødvin, Douro
Quinta dos Roques Reserva Tinto 2016 - rødvin, Dão - Se Youtube præsentation.

Vinene i kassen har en samlet værdi af 980 kr -
men vi sælger dem for kun 749 kr i denne kasse, inklusiv fragt - spar 231 kroner!

 
 
Varenr.:
Kunder købte også